Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Brugerflade

Startskærmen

Efter start af EPLAN Smart Wiring og indtastning af brugernavn vises programmets startskærm. I titellinjen kan du vælge det ønskede brugerfladesprog via flagsymbolet. Øverst til højre har du adgang til den viste Flyout-menu. I værktøjslinjen nederst i vinduet vises det brugernavn, du har brugt til at logge dig på med, enten via Windows-login eller det EPLAN Smart Wiring-interne login.

Oplysninger og visningsområder efter åbning eller fortsættelse af et projekt

Så snart du har åbnet eller fortsætter et projekt i EPLAN Smart Wiring, vises følgende områder på skærmen:

Titellinjen

Ud over muligheden for at vælge sprog og menuer, indeholder programmets titellinje følgende projektspecifikke data og funktioner:

  • <Projektnavn>: <ID for projektinstans>
  • Fremskridt: <Antal allerede installerede routingsforbindelser> / <Antal routingsforbindelser i alt>
  • Trykknappen gør det muligt at indtaste en Projektkommentar og sende denne pr. e-mail.

Forbindelseslisten

I forbindelseslisten vises routingsforbindelserne til redigering af installationsstatus fra den indlæste projektfil.

Ved hver routingsforbindelse kan du se en detaljevisning med de vigtigste oplysninger om forbindelsesegenskaberne. I detaljevisningen har du endvidere adgang til trykknapper, hvormed du kan fastlægge routingsforbindelsens installationsstatus, udskrive og navigere i 3D-visningen.

3D-visningen

3D-visningen vises som separat område i forbindelseslistens højre kant. Området er kun synligt i EPLAN Smart Wiring, hvis du har indlæst en projektfil af typen *.EPDZ, som er oprettet med EPLAN Pro Panel. I 3D-visningen anvendes de grafikinformationer, som projektfilen indeholder, til at visualisere de montage-layouts inklusive routingsforbindelser, som er i de enkelte placeringsrum.

Vi vil gerne lære af dig. For løbende at kunne optimere hjælpesystemet dokumenterer vi din adfærd med Google Analytics (Yderligere oplysninger og opt-out).