I dette faneblad defineres indstillinger, der påvirker længdeberegningen. Desuden definerer du grænserne for visningen af fyldningsgraden for ledningskanaler.

Følgende dialogboks-elementer er til rådighed:

Afstandstolerance for ledningskanaler:

Afstandstolerancen for ledningskanaler definerer, hvilke huller mellem ledningskanaler der kan overspringes ved definitionen af routingslinie-nettet. Standardværdien er 5 mm.

Ekstra længde fortrådningsgennemføringer:

Der tages hensyn til den ekstra længde til fortrådningsgennemføringer ved længdeberegningen for en forbindelse. Ved hver gennemgang af en forbindelse gennem en fortrådningsgennemføring lægges denne længde til. Standardværdien er 2 mm.

Inkluder minimal bøjningsradius ved længdeberegningen:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, inkluderes den ved ledninger, kabler og forbindelser definerede artikelegenskab "Minimal bøjningsradius" ved beregningen af længden på routingsforbindelser. Pr. 90°-knæk på routingsruten beregnes en længdereducering, der routes fra den bestemte samlede længde.

Hvis der ikke er indtastet en minimal bøjningsradius for forbindelsens artikel, sker der heller ingen hensyntagen ved længdebestemmelsen.

Fyldningsgrad:

Ledningskanalers fyldningsgrad vises med en farvemarkering. Her skelnes mellem tre tilstande:

• Rød: Kanalen / routingslinien gælder som fuld.
• Gul: Fyldningsgraden ligger under fyldningsgradsgrænsen men over advarselsgrænsen.
• Grøn: Fyldningsgraden ligger under advarselsgrænsen.

I felterne Fyldningsgradsgrænse og Advarsel ved defineres disse grænser; angivelsen sker i procent.

Som standard ligger fyldningsgradsgrænsen ved 80 % og advarselsgrænsen ved 70%.

Diagonalt forbindelsesforløb fra forbindelsestværsnit:

Denne indstilling er kun gyldig for elektrotekniske routingsforbindelser, som routes i et routingslinie-net.

Routingsforbindelsens forløb fra tilslutningen af en komponent i routingslinie-nettet er altid ortogonalt. Det betyder, at forbindelsen først routes ortogonalt i laget, hvor ledningskanalen er monteret, for derefter at bøje ind i ledningskanalen. Hvis der ikke er defineret en minimumsbøjningsradius ved forbindelsens artikel, genereres routingsforbindelserne uden længdekorrektion ved vinkelret bøjning.

Forbindelser med store tværsnit eller diametre kan dog ikke uden problemer routes på denne måde og ortogonalt i en ledningskanal, fordi de bøjningsradier, der skal tages hensyn til, som regel ikke længere kan overholdes, fordi der pladsbehovet for denne type routing ikke er fastlagt, og fordi arbejdsbyrden ved den mekaniske bøjning er for høj. Derfor kan et andet ikke-ortogonalt forløb lægges til grund for routingsforbindelser med store tværsnit.

Med denne indstilling definerer du, fra hvilket forbindelsestværsnit en routingsforbindelse ikke længere skal gå ortogonalt, men diagonalt ind i routingslinie-nettet. Dermed undgås bøjningspositioner, og det er også muligt at route forbindelser med større tværsnit uden hensyntagen til bøjningsradier.

Forbindelseslængde ved ikke-eksisterende tilslutningsmønster:

Denne indstilling definerer den metode, med hvilken længden på en routingsforbindelse beregnes, hvis de involverede artikler ikke har et tilknyttet tilslutningsmønster, eller hvis der ikke er defineret et lokalt tilslutningsmønster ved de involverede artikelplaceringer.

• Efter tilslutningsposition (automatisk): Ved denne beregningsmetode lægges der, afhængigt af tilslutningsbetegnelsen (lige, ulige eller alfanumerisk), en fast defineret tilslutningsretning og en fast defineret geometrisk position til grund for tilslutningen. Der lægges et sikkerhedstillæg til den beregnede forbindelseslængde.
  
  Fordel: Der kan også uden tilslutningsmønster hurtigt og sikkert beregnes en tilstrækkeligt dimensioneret routingsforbindelse.
  
  Ulempe: Der kan som et resultat af beregningen opstå for lange ledninger, som ved fremstillingen skal afkortes enten manuelt eller i form af en sløjfe, der er gemt i ledningskanalen.
• Efter maksimal routingsrute: Ved denne beregningsmetode anvendes standardværdierne for tilslutningsretning og geometrisk position for tilslutninger med ulige og lige eller alfanumeriske tilslutningsbetegnelser fra beregningsmetoden Efter tilslutningsposition (automatisk). Derudover routes der flere routingsruter, som også sammenlignes med hinanden, og som er et resultat af den alternative hensyntagen til tilslutningsretningerne "Op" og "Ned" for forbindelsens kilde og mål. Den største værdi, der er beregnet ved denne sammenligning, anvendes som længde for routingsforbindelsen og indtastes ved routingsforbindelsen.
  
  Fordel: Der kan også uden tilslutningsmønster beregnes en routingsforbindelse, som er bedre tilpasset til betingelserne ved planlægningen. Overflødige længder og dermed forbundet nødvendig manuel efterbearbejdning mindskes eller undgås i videst mulige omfang.
  
  Ulempe: Som følge af den udvidede beregning forlænges tidsforbruget til routing af forbindelser.

Routingstype i routingsområde:

En forbindelse kan enten routes diagonalt eller ortogonalt i routingsområdet (fra indgangspunktet i routingsområdet til udgangspunktet fra routingsområdet).

• Diagonal routing: Dette er standardindstillingen. Forbindelsen routes diagonalt den kortest mulige vej mellem indgangspunktet og udgangspunktet.
• Ortogonal routing: Forbindelsen routes vinkelret forløbende mellem indgangspunkt og udgangsmulig. Den genererede routingsforbindelse er længere end den diagonale, men den gør det muligt at forberede og gennemføre en mere overskuelig montering.

Kontekstmenu:

Kontekstmenuen stiller - afhængigt af felttypen (dato, helt tal, flersproget ...) - følgende menupunkter til rådighed:

• Kontekstmenupunkter til visning af tabeller
• Kontekstmenupunkter til redigering af værdier
• Kontekstmenupunkter til flersprogede tekster

Se også

Foruddefiner forbindelsesegenskaber

Faneblad Global ekstra længde