Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Visning (komponenter)

Under dette faneblad definerer du visningsindstillingerne for de pågældende egenskaber for den placerede funktion / pladsholderobjektet. Enkeltvist placerede egenskaber kan forankres til hinanden og dermed laves til en fælles blok; det gør det muligt at flytte alle (ønskede) tekster på en gang i forbindelse med en flytning, og det forhindrer, at flerlinjede tekster overlapper andre tekster.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Egenskabsanordning:

I rullelisten tilbydes forskellige fordefinerede tilknytningskonfigurationer, som kan vælges. Disse konfigurationer er gemt ved symbolet med deres navn.

Vælg den ønskede egenskabsanordning på rullelisten, som definerer de placerede egenskaber og deres visningsindstillinger, samt visningsindstillinger for tilslutninger. For de foruddefinerede tilknytningskonfigurationer er der allerede udvalgt nogle bestemte egenskaber, der skal vises, og hvis værdier angives i højre del af dialogboksen. Vælg "Brugerdefineret", hvis du vil definere din egen anordning. Ved hjælp af trykknappen (Gem) i værktøjslinjen oven over rullelisten kan du så gemme denne anordning under et navn eller også slette den igen efter behov. De brugerdefinerede egenskabsanordninger gælder kun for de symbolvarianter, som de blev oprettet for, og de er derfor kun tilgængelige for komponenter med samme symbolvariant.


Faneblad Komponentsymbol

Under fanebladet Komponentsymbol definerer du, hvilke egenskaber der skal placeres og vises sammen med komponentsymbolet. Her anføres de egenskaber, der er udvalgt i den valgte egenskabsanordning til visning.

Indstillingerne af egenskabstilknytningerne påvirker placeringen af KMB og alle yderligere egenskaber, der er forankret til den.


Faneblad Tilslutninger

Under fanebladet Tilslutninger har du mulighed for at redigere tilslutningernes egenskabsplaceringer. Her vises som standard alle symbolets tilslutningsbetegnelser og -beskrivelser. Ved symboler uden tilslutninger (f.eks. komponentbokse, PLC-bokse, kabeldefinitionslinjer) forbliver listen tom.


Egenskab / tildeling:

Så snart du har markeret en egenskab under fanebladet Komponentsymbol eller Tilslutninger, kan du redigere dens visningsegenskaber i tabellen i dialogboksens højre område. Du har adgang til hierarkiniveauerne Format, Tekstramme, Positionsramme, Værdi / enhed og Position, som du kan åbne ved at klikke på -tegnet. I forbindelse med visningsegenskaberne har du adgang til de indstillingsmuligheder, som er beskrevet i nedenstående afsnit:


Kontaktspejl:

Bemærk:

Denne indstillingsmulighed står ikke til rådighed for pladsholderobjekter.

Da generelle komponenter kan krydsrefereres, altså kan administreres som hoved- og underfunktioner, står også rullelisten til rådighed for visningen af kontaktspejlet, ud over muligheden for at definere krydsreferencens type (fanebladet Symbol- / funktionsdata).

Hvis du har valgt en post fra listen, vises fanebladet Kontaktspejlindstilling, hvor du kan foretage indstillingerne for visningen af kontaktspejlet.

Via [...] åbner du dialogboksen Kontaktspejlposition, hvor du definerer, på hvilket sted kontaktspejlet skal vises på siden.

Se også