Du har åbnet et projekt.
- Du har markeret en PLC-boks i grafikeditoren. Rediger > Egenskaber. Vælg i dialogboksen Egenskaber <...> fanebladet PLC-boks.
- Du har markeret en PLC-boks i komponent-navigatoren eller i en af PLC-navigatorerne. Kontekstmenupunkt Egenskaber eller Egenskaber (overlappende). Vælg i dialogboksen Egenskaber <...> fanebladet PLC-boks.
Under dette faneblad definerer du egenskaberne til den markerede PLC-boks. (Ved hovedfunktionen definerer du egenskaberne til hele PLC-kortet.) Ud over de egenskaber, som alle funktioner har, er der her yderligere PLC-specifikke egenskaber.
I redigeringsmodussen Egenskaber (overlappende) redigerer du egenskaberne for alle funktionens visninger på en gang; i dette tilfælde vises tillægget "(Komponent)" i fanebladet.
Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:
Den viste KMB vises ved komponentsymbolet i grafikeditoren. Hvis du har defineret i projektindstillingerne, at komponenter nummereres automatisk i forbindelse med indsætningen af symboler, forslås der automatisk en KMB her. Du kan bevare denne KMB eller overskrive den manuelt.
Derudover kan du anvende kontekstmenuen eller trykknappen [...] til at generere eller vælge en KMB.
I dette felt vises den fuldstændige KMB (dvs. strukturkendetegn for det aktuelle miljø + vist KMB) til komponentsymbolet / elementet. Via trykknappen [...] åbnes dialogboksen Fuldstændig KMB. Her kan du redigere strukturkendetegnene og eksempelvis vælge en anden placering.
Her skal du indtaste de tekniske størrelser for PLC-boksen.
Her skal du indtaste funktionsteksten for funktionen / komponenten.
Ud over den manuelle funktionstekst, der er angivet her, findes der flere (automatisk fundne) funktionstekster, som du finder i tabellen over egenskaber:
- Funktionstekst (automatisk): Viser indholdet af den manuelt indførte funktionstekst eller, hvis den er tom, strømvejsfunktionsteksten. Hvis du redigerer denne funktionstekst i redigeringsmodussen Egenskaber (overlappende), føres indholdet tilbage til den funktion, hvor funktionsteksten oprindeligt blev indført. Ved visningene af denne egenskab på en projektside fjernes linjeskift.
- Funktionstekst (fælles): Viser funktionens funktionstekst (automatisk) eller, hvis den er tom, den tilhørende hovedfunktions funktionstekst (automatisk).
Her skal du indtaste graveringsteksten for PLC-boksen eller vælge en post fra rullelisten. I listen vises alle værdier, som du allerede har indtastet for funktioner af samme slags et andet sted i projektet.
Her skal du indtaste det beskrivende monteringssted for PLC-boksen eller vælge en post fra rullelisten. I listen vises alle værdier, som du allerede har indtastet for funktioner af samme slags et andet sted i projektet.
Marker dette afkrydsningsfelt, hvis den aktuelle funktion er en hovedfunktion.
Ved anvendelse af en eksisterende KMB, hvorunder der allerede findes en hovedfunktion, ved anvendelse af en eksisterende hovedfunktion, der allerede er placeret, samt ved placering af en hovedfunktion, der allerede er placeret, bliver denne egenskab automatisk slået fra ved målfunktionen, dvs. afkrydsningsfeltet bliver umarkeret.
Bemærk:
Indstillingen synkroniseres automatisk med afkrydsningsfeltet af samme navn på fanebladet Symbol- / funktionsdata.
For PLC-bokse er der blandt andet følgende egenskaber til rådighed:
- Objektbeskrivelse: Indtast her en beskrivende tekst, f.eks. bus-deltagerens typenummer.
- CPU: Navn: Her vises de CPU-navne adskilt med semikolon, som blev indtastet i fanebladet PLC-strukturdata i egenskaberne CPU: Navn [1] til CPU: Navn [128]. Der er ingen huller i visningen, hvilket vil sige, at listen ikke indeholder tomme poster.
- PLC-kortets startadresse: Den værdi, der er indført her, definerer startværdien for et PLC-korts adresse; der tages hensyn til den i forbindelse med automatisk adressering. Indtast den startværdi, som adresseringen til ind- eller udgangene til dette kort starter med, her. Denne værdi kan også anvendes som konfigurationsværdi til nyadressering af PLC-tilslutninger. Ved et kort, der har både ind- og udgange, indtastes startværdien for indgangene.
- PLC-komponent: Datalængde (indgange): Her indtaster du antallet af optagede bits for PLC-kortets indgange. Ved et PLC-udgangskort eller et PLC-kort, der både har ind- og udgange, indtaster du antallet af optagede bits for udgangene i egenskaben PLC-komponent: Datalængde (udgange). Disse egenskaber anvendes kun til testkørsler.
Siemens-format
For PLC'er i Siemens-format kan du som startadresse for et indgangskort f.eks. angive dette PLC-korts mindste byteadresse. Hvis du har indført værdien "4", så betegnes den første adresse med "E4.0" ved den automatisk adressering. Koden (her "E") afhænger af det anvendte skema.
Mitsubishi-format
For PLC'er i Mitsubishi-format kan du som startadresse for et udgangskort f.eks. angive dette PLC-korts mindste adresse. Hvis du har indført værdien "8", så betegnes den første adresse med "Y8" ved den automatisk adressering. Koden (her "Y") afhænger af det anvendte skema.
Bemærkninger:
- Ved PLC-kort, der enten kun har indgange eller kun har udgange, definerer du startadressen via egenskaben PLC-kortets startadresse. Det vil sige, at afhængigt af PLC-kortet gælder denne egenskab enten for indgangene eller for udgangene. Ved PLC-kort, der har indgange og udgange, indtaster du værdien for indgangene i denne egenskab.
- Ved PLC-kort, som både har indgange og udgange, kan du ved hjælp af egenskaben PLC-kortets startadresse 2 definere en separat startadresse til udgangene. For at sikre at denne egenskab rapporteres ved adressering, skal afkrydsningsfeltet Separat adresseområde til ind- og udgange være afmarkeret i de PLC-specifikke indstillinger.
- Hvis egenskaben PLC-kortets startadresse 2 er udfyldt for en PLC-boks, bliver værdierne for egenskaberne PLC-kortets startadresse og PLC-kortets startadresse 2 ved eksporten af PLC-data også skrevet i eksportfilen, hvis der ikke findes PLC-tilslutninger for det pågældende adresseområde.
Bemærk:
I forbindelse med dataudvekslingen i formatet "SIEMENS STEP 7 Classic" har du adgang til egenskaberne Adresseområde (SIEMENS STEP 7 Classic) og Adresseområde 2 (SIEMENS STEP 7 Classic). I disse egenskaber kan du angive, hvor stor en del af adresseområdet, f.eks. "4", der skal reserveres til kortet inden for PLC-styringen. Afhængigt af det anvendte PLC-kort skal man her foretage en indtastning i enten bits eller i bytes. Ved hjælp af egenskaben Adresseområde 2 (SIEMENS STEP 7 Classic) kan du definere en separat størrelse for udgangenes adresseområde. Anvendelsen af egenskaberne til adresseområdet sker analogt med egenskaberne for startadresserne, og de ovennævnte oplysninger om startadresserne gælder også for disse egenskaber.
Se også
Adressering af PLC-tilslutninger
Faneblade <Funktionskategori> / <Funktionskategori> (Komponent)