Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Symbol- / funktionsdata

Under dette faneblad kan du ændre symbolet, som er knyttet til funktionen, og definere bestemte funktionsspecifikke data.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Gruppefelt Symboldata (grafik)

I dette gruppefelt kan du redigere komponentsymbolets grafiske egenskaber. Her kan du tildele funktionen en anden symbolvariant eller et andet symbol.

Nummer / navn:

I dette felt vises det aktuelle symbols navn. Klik på [...] for at åbne dialogboksen Symbolvalg og vælge et andet symbol efter behov.

Der vises et preview af symbolet, såfremt det findes, i feltet ved siden af.


Gruppefelt Funktionsdata (logik)

I dette gruppefelt kan du redigere komponentsymbolets tekniske egenskaber. Her kan du udskifte funktionsdefinitionen og ændre visningstypen eller tilslutningslogikken.

Definition:

I dette felt vises den aktuelt valgte funktionsdefinition; klik på [...] for at vælge en anden funktionsdefinition i dialogboksen Funktionsdefinitioner, hvis der er behov for det. Ved topologi-routingslinier og -routingspunkter kan funktionsdefinition ikke ændres her.

Tilslutninger:

I dette felt vises antallet af tilslutninger til den aktuelle funktionsdefinition; det kan ikke ændres her.

Visningstype:

Hvis visningstypen ændres, så ændres også komponentens rapportforhold. For ikke-placerede funktioner er der kun visningstyperne "flerpolet" og "enpolet" til rådighed. De andre visningstyper er først til rådighed effter placeringen af funktionen. En funktion kan anvendes i forskellige visningstyper på samme tid i projektet, men hver visningstype må kun forekomme en gang pr. funktion. Grafiske og eksterne komponentsymboler vises ikke i navigatorerne og medtages ikke i rapporteringer.
Vælg den ønskede post fra rullelisten:

Bemærkninger:

Hovedfunktion:

Da generelle funktioner er krydsreferencedygtige, kan de både repræsentere hoved- og underfunktioner: Marker / afmarker dette afkrydsningsfelt for at ændre indstillingen.

Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, så er funktionen en hovedfunktion, og den kan indeholde artikelinformationer.

Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, så er funktionen en underfunktion. Så vises fanebladet Artikler ikke, da underfunktioner ikke kan indeholde artikelinformationer.

Ved anvendelse af eksisterende KMB, under hvilken der allerede findes en hovedfunktion, ved anvendelse af en eksisterende hovedfunktion, der allerede er placeret, samt ved placering af en hovedfunktion, der allerede er placeret, bliver denne egenskab automatisk slået fra ved målfunktionen, dvs. afkrydsningsfeltet deaktiveres.

Bemærk:

Ved Klemmer er afkrydsningsfeltet som standard afmarkeret og markeret med gråt, da egenskaben Hovedklemme allerede sørger for, at en klemme reagerer på samme måde som en hovedfunktion. Via projektindstillingen Tillad klemmer som hovedfunktion (Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Administration > Kompatibilitet) kan du efter behov aktivere egenskaberne fra ældre EPLAN-versioner (version 2.5 eller ældre) igen. Vi anbefaler, at man kun anvender egenskaben Hovedklemme til klemmer og ikke egenskaben Hovedfunktion.

Sikkerhedsfunktion:

Sikkerhedsfunktioner er funktioner, som f.eks. modtager eller udløser et sikkerhedsrelevant signal. Den kan f.eks. være en PLC-sikkerhedsindgang eller også en kontakt til en sikkerhedsanordning.

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis funktionen skal være en sikkerhedsfunktion. I navigatorerne kendetegnes sådanne funktioner af ikonet . Du finder også et afkrydsningsfelt med samme navn i artikelstyringen i fanebladet Funktionsskabeloner ved bestemte artikler. Med disse to afkrydsningsfelter giver EPLAN dig mulighed for at kontrollere, om den projekterede komponent, som du har udstyret med en sikkerhedsfunktion, også råder over en artikel med en tilsvarende funktionsskabelon, som er defineret som sikkerhedsfunktion.

Egensikker:

Markér dette afkrydsningsfelt, hvis funktionen skal være egensikker. Så er alle de funktionstilslutninger egensikre, som egensikkerhed er gjort mulig for i dialogboksen Tilslutningslogik.

Signaladskillende:

Markér dette afkrydsningsfelt, hvis funktionen skal være signaladskillende. Signaler videresendes herefter ikke til denne funktion.

Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, så er funktionen signalledende. I dette tilfælde skal de relevante funktionstilslutninger, som signalet videresendes til, være angivet i dialogboksen Tilslutningslogik i egenskaben Videresend potentiale til. Disse poster findes allerede til enkelte funktioner (f.eks. ved klemmer sikringer), og til andre skal du selv indtaste tilslutningerne der (f.eks. ved lamper eller motorer).

Netforbindende:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis funktionen skal være netforbindende. En net ender derfor ikke ved denne funktion men føres videre.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, afbrydes net ved funktion. Som standard er de fleste funktioner netadskillende.

Et net slutter altid ved en funktion, hvis denne er potentialeadskillende, signaladskillende eller netadskillende. Hvis afkrydsningsfeltet Signaladskillende er markeret, er funktionen også netadskillende. Afkrydsningsfeltet Netforbindende deaktiveres og kan ikke markeres.

Egenskaben Netforbindende påvirker ikke netudvidelsen for forbindelsesnummereringen og nummereringen med PLC-data.

[Logik]:

Klik på denne knap for at åbne dialogboksen Tilslutningslogik og se dataene til de eksisterende tilslutninger og redigere dem, hvis der er behov for det.

Se også