I filen festo.cfg, som du finder i mappen ..\<Versionsnummer>\cfg, definerer du, hvilke Festo-artikelegenskaber, der importeres. Her foretages også tilknytningen af Festo-artikler til EPLAN-makroer eller -symboler. Desuden kan du definere egne tilknytninger for egenskaberne.
Konfigurationsfilen er opdelt i forskellige afsnit: I afsnittet "Festo-Settings" definerer du egenskabstilknytningerne. Så kan du f.eks. konfigurere, hvordan artikelnumrene bliver opbygget. I afsnittet "Festo-MacroMapping" defineres tildelingen af makroer til Festo-artiklerne.
For redigeringen af konfigurationsfilen gælder følgende regler:
- Filen må maksimalt have en størrelse på 400000 byte (inklusive kommentarer).
- En datalinje bliver afsluttet med \r\n (linjeskift).
- I en datalinje kan der maksimalt bearbejdes 255 operationer (+ | - | * | /).
- Dataene bliver beregnet i det format, som tildelingsegenskaben (dvs. den egenskab, værdierne er tildelt) understøtter (String, Double, Long, Boole).
- Ved en IF-betingelse kan der kun sammenlignes et par egenskaber.
- I en IF-betingelse kan følgende sammenligningsoperatorer anvendes: (==; !=; <; >; <=; >=).
- Ved kontrol af IF-betingelsen tages der hensyn til store / små bogstaver.
- Der findes ingen ELSE-forgrening. Konfigurationsfilen gennemgås i rækkefølge.
- En boolesk værdi er defineret på følgende måde: 0 = FALSE, >0 = TRUE.
- Kommentarlinjer kendetegnes med "; " (; og mellemrumstegn).
- En streng defineres med "...".
- Pladsholder for egenskaber defineres med [#<Egenskabsnavn>].
- Det er muligt via indekset at få adgang til indekserede egenskaber.
- Variabler defineres med [$<Variabelnavn>]
- Visningssproget fra EPLAN på importtidspunktet kan findes.
Importmetode
I afsnittet "DataImportSetting" for konfigurationsfilen definerer du importmetoden i henhold til følgende syntaks:
ImportMode=<Nummer>
Importmetoden afgør, om artikler ved import til den interne artikelstyring i EPLAN overskrives eller tilføjes. Følgende importmetoder kan vælges:
- 0 = Tilføj kun nye dataposter: Dette er standardegenskaben. Eksisterende artikler forbliver uændrede. Der importeres kun nye endnu ikke forhåndenværende artikler.
- 1 = Opdater kun eksisterende dataposter: Eksisterende artikler overskrives med de nye værdier. Nye artikler importeres ikke.
- 2 = Opdater eksisterende dataposter og opret nye: Eksisterende artikler overskrives med de nye værdier. Desuden importeres nye artikler.
Tildeling af egenskaber
Tilknytningen af egenskaber sker i afsnittet "Festo-Settings" i konfigurationsfilen i henhold til følgende syntaks:
<Egenskabsnummer> = "<Værdi>"
OBS:
Du bør ikke ændre de forudindstillede egenskaber i afsnittet "Festo-indstillinger", da de sørger for, at der opstår en artikel, som er funktionsdygtig i EPLAN efter importen.
22007 = "FESTO"
22008 = "FESTO"
22132 = 1
22135 = 1
22022 = 1
22138 = 2
22041 = 30
22023 = 1
Dermed defineres følgende egenskaber:
Nummer |
Navn |
Type |
Værdi |
---|---|---|---|
22007 |
Fabrikant |
String |
FESTO |
22008 |
Leverandør |
String |
FESTO |
22132 |
Anvendelsesområde Fluid |
Boole |
1, dvs. at afkrydsningsfeltet er markeret |
22135 |
Anvendelsesområde Pneumatik |
Boole |
1, dvs. at afkrydsningsfeltet er markeret |
22022 |
Monteringssted |
Long |
1, dvs. monteringsplade |
22138 |
Produktovergruppe |
Long |
2, dvs. fluid |
22041 |
Produktgruppe |
Long |
30, dvs. aggregater / anlæg |
22023 |
Dataposttype |
Long |
1, dvs. enkeltdel |
Du kan definere ekstra egenskaber i henhold til de ovenstående regler. Da konfigurationsfilen gennemgås i rækkefølge, anbefaler vi, at du supplerer dine egne definitioner i slutningen af afsnittet.
Definering af de Festo-egenskaber, der skal importeres
De Festo-artikelegenskaber, der skal importeres, angives med xDKI-navnet (dette er Festo-egenskabens sproguafhængige navn), store / små bogstaver skal respekteres.
Følgende Festo-artikeldata kan importeres:
-
Benennung -
Typ -
VPE -
ME -
KTN -
XHUB -
XHUBMin -
XHUBMax -
PRICE -
TOTALPRICE -
Text -
Prod_Txt -
REMARKS -
Menge -
Teilenummer -
SymbolId.
Pladsholder for egenskaber markeres med præfikset "#'".
Syntaks: [#<Egenskabsnavn>]
Til Festo-egenskaber: [#<xDKI-klarnavn>]
Den følgende post importerer bemærkningsfeltets indhold (Festo-egenskab "REMARKS") til EPLAN-egenskaben Beskrivelse <22009>:
Feltet Type fra Festo skal importeres til feltet Artikelnummer fra EPLAN, og artikelnummeret skal herefter begynde med teksten "FESTO_".
Feltet Type skal ligeledes importeres til feltet Bestillingsnummer fra EPLAN, men uden yderligere tekst.
Til det er følgende post nødvendig i filen festo.cfg:
22003 = [#Typ]
Bemærk:
Skulle der i fremtiden komme flere Festo-egenskaber til i nye Festo-produktkataloger, så kan disse også importeres, hvis du angiver det pågældende virkelige xDKI-navn.
Indekserede egenskaber
Det er muligt at få adgang til indekserede egenskaber (f.eks. til de "Frie egenskaber").
Syntaks: <EPLAN-egenskabsnummer>.<indeks>
Den følgende post importerer bemærkningsfeltets indhold (Festo-egenskab "REMARKS") til EPLAN-egenskaben Frie egenskaber: Beskrivelse <22146> med indeks "1":
Flere tilpasninger
I konfigurationsfilen kan du foretage egne tilpasninger til importen. Til dette formål kan bl.a. anvendes de kommandoer og elementer, der efterfølgende er opført. Vær også opmærksom på de regler, der er angivet i starten af konfigurationsfilen.
IF-betingelser
IF-betingelser kan anvendes inden for tilknytningsfilen. Ved en IF-betingelse kan der kun sammenlignes et par egenskaber. Ved kontrol af IF-betingelsen tages der hensyn til store / små bogstaver. Følgende sammenligningsoperatorer kan vælges:
- == (lig)
- != (ulig)
- < (mindre end)
- > (større end)
- <= (mindre eller lig)
- >= (større eller lig).
Hyperlinks
Via hyperlinks i artikeldataene er det muligt at få adgang til den Festo-webside, hvor artiklens aktuelle dokumentation og tekniske data er gemt. Hyperlinksene registreres under importen automatisk i feltet Fil / hyperlink 1 under fanebladet Dokumenter i Artikelstyringen.
Visningssprog
For at vise egenskaber på et bestemt sprog har du mulighed for at anvende pladsholderen #EPLAN.Lng. Denne pladsholder udfyldes med det aktuelle visningssprog under importen.
Syntaks: lang=[#EPLAN.Lng]
OBS:
Det visningssprog, der blev indstillet på importtidspunktet, registreres fast i egenskaberne og opdateres ikke, når visningssproget skiftes. Sproget kan kun ændres gennem en ny artikelimport med ændret visningssprog. I den forbindelse skal de gamle artikler først slettes.
Via posten lang=<Sprog> (f.eks. lang="en_US") er det også muligt direkte at vælge et bestemt sprog.
Variabler
For midlertidigt at gemme værdier inden for en konfiguration (uden derved at måtte anvende EPLAN-egenskaber til andet formål end det oprindelige), står 10 variabler af typen "Streng" til rådighed. Variabler markeres med præfikset "$".
Syntaks: [$EPLAN.Str0] … [$EPLAN.Str9]
Tildeling af variabler er kun midlertidigt muligt på importtidspunktet og ændrer ingen værdier for de egenskaber fra en Festo-artikel, som skal importeres.
I konfigurationsfilen anvendes variablen EPLAN.Str0 for at tilknytte et alternativt visningssprog til et visningssprog, som ikke stilles til rådighed af Festo-Websitet.
if ([$EPLAN.Str0] == "da_DK") [$EPLAN.Str0] = "en_US"
Den første post gemmer de aktuelle EPLAN-visningssprog i variablen EPLAN.Str0. Hvis det aktuelle visningssprog er dansk, ændres det for importeringen til engelsk.
I dette eksempel beregnes salgsprisen ud fra indkøbsprisen. Da der kun forarbejdes strenge i variablerne, er det nødvendigt, at en passende EPLAN-egenskab "anvendes til andet end det oprindelige formål" til beregningen. Variablen $EPLAN.Str1 anvendes for midlertidigt at gemme denne egenskabs indhold og tildele den til egenskaben igen efter beregningen. På den måde går ingen data tabt.
[$EPLAN.Str1] = 22110
if (22109 > "0") 22110 = 22109 / 100 * 25 + 22109
if (22109 >= "50") 22110 = 22109 / 100 * 15 + 22109
if (22109 >= "100") 22110 = 22109 / 100 * 10 + 22109
22107 = 22110
22110 = [$EPLAN.Str1]
Linje 1: Indholdet i Festo-egenskaben "PRICE" gemmes i EPLAN-egenskaben Indkøbspris/prisenhed Valuta 1 <22109>.
Linje 2: Egenskabens værdi Indkøbspris/Prisenhed valuta 2 <22110> gemmes i variablen $EPLAN.Str1.
Linje 3 til 5: Værdien for egenskaben Indkøbspris/prisenhed Valuta 1 <22109> sammenlignes og forhøjes - afhængigt af beløb - med 25%, 15% eller 10%. Den nye værdi gemmes i egenskaben Indkøbspris/Prisenhed valuta 2 <22110>.
Linje 6: Egenskabens værdi Indkøbspris/Prisenhed valuta 2 <22110> overføres til egenskaben Salgspris valuta 1 <22107>.
Linje 7: Den værdi, der er gemt i variablen $EPLAN.Str1, føres tilbage til egenskaben Indkøbspris/prisenhed Valuta 2 <22110>.
Tildeling af makroer eller symboler
Tilknytning af makroer eller symboler til Festo-artiklerne sker i afsnittet "Festo-MacroMapping" for konfigurationsfilen i henhold til følgende syntaks:
For makroer:
if ([#SymbolId] == "<Bestillingsnummer>") 22145 = "<Undermappe>\<Makronavn>.EMA"
eller
if ([#SymbolId] == "<Bestillingsnummer>") 22145 = "<Undermappe>\<Makronavn>.EMS"
For symboler:
if ([#SymbolId] == "<Bestillingsnummer>") 22146 = "<Undermappe>\<Symbolnavn>.ESY"
if ([#SymbolId] == "00991001") 22145 = "FESTO\P_V_0100.EMS"
if ([#SymbolId] == "00991002") 22145 = "FESTO\P_V_0101.EMS"
...
I den forbindelse knyttes Festo-egenskaben "SymbolId" til EPLAN-egenskaben Bestillingsnummer <22003>; <22145> er EPLAN-egenskaben Makro.
Se også