Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Makroboks: Princip

Ved at indsætte makrobokse kan du for et makroprojekt fastlægge, hvilket indhold der skal gemmes i makroerne (data, makroomrids). Du kan senere automatisk generere vindues- og/eller symbolmakroer af disse forberedte makroer.

Det er ikke muligt at indsætte makrobokse i et diagramprojekt. Når du opretter vindues- eller symbolmakroer i et sådant projekt, gemmes der alligevel en makroboks svarende til det definerede udsnit i makroen.

Særlige kontekstmenupunkter ved makroboksen giver dig mulighed for på et senere tidspunkt at opdatere de indsatte makroer. Ved hjælp af manuel objekttilknytning kan du også tildele en makro til objekter, der befinder sig uden for en makroboks. Det er muligt i både makro- og diagramprojekter, hvis makroboksene også indsættes.

Bemærk:

Der findes ingen makroboks i en sidemakro. Makrodata om navn, beskrivelse, version osv. er gemt i sideegenskaberne for makrosiderne i fanebladet Side og/eller Makro-definition. Fanebladet Makro-definition vises ikke i diagramprojekter. Du finder i stedet dataene i sideegenskaberne under kategorien "Makro".

Indsæt også makrobokse

Du har to muligheder for at sikre, at makroboksene også indsættes ved indsætning af vindues- og symbolmakroer på projektsiderne til et Diagramprojekt. Ved forberedelsen af makroer i makroprojektet kan du ved hver enkelt makro individuelt definere, om makroboksen også skal indsættes ved indsætning af den genererede makro. Ved den relevante makroboks i fanebladet Indstillinger vælger du den ønskede funktion i rullelisten Indsæt også makroboks.

Hvis man ved forberedelsen af makroerne ved indstillingen Indsæt også makroboks har valgt funktionen "Fra projektindstillinger", kan du ved et diagramprojekt for hele projektet vælge, at makroboksene også indsættes. Aktiver projektindstillingen Indsæt også makrobokse.

Bemærk:

For at fjerne alle indsatte makrobokser i et projekt, har du altid en indstilling til rådighed, når du skal komprimere projekter. Marker afkrydsningsfeltet Makrobokse (i hierarkilaget Fjern placerede funktioner) og udfør derefter en komprimering (se også Komprimer projekt).

Anvendelsestype ved makrobokse

Med indstillingen af Anvendelsestype for makrobokse kan du definere, hvilken af de makrotypiske funktionaliteter (Generer makroer automatisk, Opdater makroer) der kan udføres, og hvilke der ikke kan.

Skelnen mellem makrobokse

Ved hjælp af anvendelsestypen har du desuden mulighed for bedre at kunne skelne mellem de forberedte makroer i makro-navigatoren.

I makro-navigatorens træ komprimeres forberedte makroer, hvis makrobokse har samme anvendelsestype, til et hierarkiniveau. De forskellige anvendelsestyper angives med unikke ikoner.

For bedre at kunne skelne visuelt mellem de indsatte makrobokse i grafikeditoren gemmes makrobokse i forskellige lag afhængigt af anvendelsestype:

Via laghåndteringen kan du f.eks. definerer, om dette lag skal vises og printes.

Ændring af anvendelsestypen

Anvendelsestypen "Definerende" er prædefineret ved indsætning af makrobokse i et makroprojekt. Denne anvendelsestype bliver gemt ved automatisk oprettelse af makroer. I EPLAN platformen ændres anvendelsestypen så automatisk til "Refererende" ved indsætningen i et Diagramprojekt. På denne måde bliver makroerne - ved korrekt indstilling i makroprojektet - genereret, så de kan anvendes direkte og ved behov opdateres.

Der sker ingen yderligere automatisk ændring af anvendelsestypen (heller ikke ved ændring af projekttypen).

Anvendelsestypen "Definerende" er prædefineret ved indsætning af makrobokse i et makroprojekt. Denne anvendelsestype bliver gemt ved automatisk oprettelse af makroer. I EPLAN platformen ændres anvendelsestypen så automatisk til "Refererende" ved indsætningen i et Diagramprojekt. På denne måde bliver makroerne - ved korrekt indstilling i makroprojektet - genereret, så de kan anvendes direkte og ved behov opdateres.

Anvendelsestype i indlejrede makrobokse

Hvis du har aktiveret indstillingen Indsæt makroer refererende, og følger den anbefalede rækkefølge ved opbygningen af indlejrede makroer (indefra og ud), er det ikke nødvendigt at tilpasse anvendelsestypen ved de pågældende makrobokse.

Hvis du vil forberede indlejrede makroer, skal du starte med at indføje en allerede færdig makro og derefter tegne en udvendig makroboks omkring den. Derved får den indvendige makroboks anvendelsestypen "Refererende", og den udvendige makroboks får anvendelsestypen "Definerende".

Ved makrobokse med en endnu større indlejring anvendes anvendelsestypen "Underordnet". Der tages ikke højde for makrobokse med denne anvendelsestype ved den automatiske generering eller opdatering af de udvendige makrobokse.

Anvendelsestype til side- og 3D-makroer

Ved side- og 3D-makroer fastlægges anvendelsestypen automatisk med afsæt i projekttypen ("Definerende" i makroprojekter, "Refererende" i diagramprojekter).

Konvertering af projekter

Projekter fra ældre EPLAN-versioner (version 2.7 eller ældre) konverteres automatisk, når de åbnes i EPLAN platformen. I den forbindelse tilknyttes anvendelsestypen automatisk: Forberedte makroer i makroprojekter får anvendelsestypen "Definerende". Allerede indføjede makroer i gamle diagramprojekter får anvendelsestypen "Refererende".

Indlejrede makrobokse fortolkes ud fra deres grafiske opbygning. I diagramprojekter får de "indvendige" makrobokse anvendelsestypen "Underordnet". I makroprojekter får de udvendige makrobokse anvendelsestypen "Definerende" og de indvendige makrobokse anvendelsestypen "Refererende". Makrobokse, der ligger længere inde, indstilles til "Underordnet".

I enkelte, ikke helt entydige situationer (f.eks. ved overlappende linjer for den udvendige og indvendige makrobols) kan der opstå problemer med tildelingen af en anvendelsestype.

Testkørselsmelding

Du kan anvende testkørselsmelding 014006 fra meldingsklassen 014 "Makroer" til at kontrollere anvendelsen af anvendelsestyper i projektets makrobokse.

Se også

Faneblad Makroboks