Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

P005066: Forbindelse (flerpolet) har ikke et modstykke (3D-montage-layout)

Årsag

Der findes en forbindelse med visningstypen "Flerpolet" i diagrammet, hvis korresponderende forbindelse af visningstypen "3D-montage-layout" ikke findes i placeringsrummet. I placeringsrummet blev forbindelsen mellem kilden og målet ikke routet, eller også blev routingsforbindelsen mellem kilden og målet slettet efterfølgende.

Løsning

  1. Lokaliser den flerpolede forbindelse i diagrammet med funktionaliteten Gå til (grafik), som du finder i kontekstmenuen i dialogboksen Meldingsstyring.

    Hvis forbindelsen har et forbindelsesdefinitionspunkt, springes der til dette i diagrammet. Hvis der ikke findes et forbindelsesdefinitionspunkt, springes der til forbindelsens kilde.
  2. Følg forbindelsen i den flerpolede visning til såvel den tilsluttede kilde som til det tilsluttede mål.
  3. Marker både kilden og målet.
  4. Ved hjælp af funktionaliteten Gå til (modstykke) fra kontekstmenuen kan du konstatere, hvor kilden og målet som modstykke (artikelplacering) for visningstypen "3D-montage-layout" befinder sig i placeringsrummet.
  5. Lokaliser modstykket i placeringsrummet ud fra kilden og målet til den flerpolede forbindelse. Anvend funktionaliteten Gå til (modstykke) fra kontekstmenuen.
  6. Definer et valgområde i placeringsrummet med musen, som inkluderer den fundne kilde og det fundne mål.
  7. Vælg menupunkterne Placeringsrum > Route forbindelser > Route, og generer routingsforbindelser mellem kilden og målet.
  8. Start derefter en ny testkørsel.