Som standard defineres den rækkefølge, i hvilken komponentsymboler forbindes i EPLAN, direkte ved tegning af forbindelserne. Dette sker ved at vælge det passende forbindelsessymbol, hvori måldefinitionens logikmodel er gemt.
Ved hjælp af de netbaserede forbindelser er det muligt at projektere diagrammet uden straks at skulle definere placeringen af forbindelserne. EPLAN husker forbindelsernes forløb internt uafhængigt af den grafisk visning i diagrammet.
Følgende er muligt:
- Inden for projektet er det muligt at anvende en blanding arbejdsmetoderne med måldefinition og med netbaserede forbindelser.
- Også inden for et net må der forekomme forbindelser med en blanding af måldefinition og netbaserede forbindelser.
- Forbindelsessymboler tegnes altid som forbindelsespunkter ved netbaserede forbindelser.
- Netbaserede forbindelser defineres via et netdefinitionspunkt. Ved netdefinitionspunktet gemmes også indstillingerne til, hvilke tilslutninger i nettet er forbundet med hinanden.
- Forbindelserne og deres rækkefølge kan redigeres efterfølgende, uden at tegningen kræver ændring.
- Netbaserede forbindelser kan som almindelige forbindelser navngives automatisk via forbindelsesnummereringen.
- Netbaserede forbindelser kan også føres til andre sider via referencepunkter.
- Netbaserede forbindelsers forbindelsesegenskaber kan også ændres ved hjælp af den "eksterne redigering". Selve forbindelsen kan ikke ændres via den "eksterne redigering".
- Kabeldefinitionslinjer kan ikke anvendes til netbaserede forbindelser. Forbindelserne under en kabeldefinitionslinje identificeres ikke som kabelforbindelse i et net med netbaserede forbindelser.
Se også