EPLAN News 2.8

Visning og redigering af pladsholderobjekter i makro-navigatoren

Nu vises pladsholderobjekterne også i makro-navigatoren.

Fordel:

Takket være visningen af pladsholderobjekterne i makro-navigatoren kan du lettere identificere og redigere de pladsholderobjekter, der er anvendt i makroerne.

I makro-navigatorens træ vises de pladsholderobjekter, der er i en makro, under den pågældende makrovariants hierarkiniveau (ikon ). Via kontekstmenuen kan man vælge værdisæt for pladsholderobjekterne og redigere deres egenskaber.

Derfor er kontekstmenuen i træet blevet udvidet med menupunkter til pladsholderobjekter (Tildel værdisæt og Marker tilhørende objekter). Afhængigt af det markerede objekt – makro eller pladsholderobjekt – er de pågældende menupunkter aktive.

Bemærk:

I listen til en navigator er det kun muligt at redigere et objekt ad gangen. Derfor er der ingen tilgængelige pladsholderobjekter i makro-navigatorens listevisning.

Menupunkt til pladsholderobjekt-navigator flyttet

Menupunktet Pladsholderobjekter er blevet flyttet og befinder sig nu på menustien Projektdata > Projektoptioner for at fremhæve sammenhængen mellem pladsholderobjekt-navigatoren og projektoptionerne.