EPLAN News 2.8

Projektgrupper til arbejdet med flere projekter

Projektgrupper anvendes til at lette arbejdet, når der arbejdes med flere projekter på samme tid. Ved tildelingen af et projekt til en bestemt projektgruppe kan du definere, at dette projekt er markeret med en farveramme i projektdata-navigatorerne, hvilket gør det lettere at skelne mellem elementerne. Derudover har du ved projekterne i en projektgruppe mulighed for at vise yderligere navigatorer som f.eks. en ekstra side-navigator.

Fordel:

Projektgrupper hjælper, når der arbejdes med flere projekter på samme tid. Du kan lettere skelne mellem de forskellige projekter (diagramprojekter, makroprojekter, projekter til bestemte kunder osv.) og dine data takket være farven i navigatorerne. Du kan f.eks. anvende de ekstra navigatorer til i forbindelse med bestemte projektdata i et projekt at vise flere forskelligt filtrerede visninger på samme tid (sider, komponenter osv.).

Definition af projektgrupper

Du foretager de forskellige indstillinger til projektgrupperne i den nye brugerspecifikke indstillingsdialogboks Indstillinger: Projektgrupper (definition) (menusti: Funktioner > Indstillinger > Bruger > Visning > Projektgrupper (definition)).

Ud over de allerede foruddefinerede projektgrupper "Diagramprojekter" og "Makroprojekter" kan du oprette op til tre yderligere projektgrupper i tabellen Projektgrupper samt ændre den forudindstillede farve. For at sikre at den indstillede farve vises i navigatorerne, kan du i kolonnen Farve aktiveret markere afkrydsningsfeltet til en af projektgrupperne.

Hvis der via projektgruppe-tildelingen er markeret en farve til et projekt, anvendes den indstillede farve både i projektdata-navigatorerne som farvet ramme til projektet og til markering af et faneblad, hvis der åbnes en side / et placeringsrum osv. for projektet.

Ekstra navigatorer

I tabellen Ekstra navigatorer i denne indstillingsdialog kan du definere op til ti ekstra navigatorer. Disse navigatorer kan vises og skjules via menustien Projektdata > Ekstra navigatorer > … i overensstemmelse med den her definerede rækkefølge.

Tilknytning af projektgruppen

Hvis du vil knytte den ønskede projektgruppe til et projekt, har du i den nye dialogboks Indstillinger: Projektgruppe (tildeling) adgang til indstillingen Projektgruppe-tildeling (menusti: Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Visning > Projektgruppe (tildeling)).

Vælg den ønskede projektgruppe på rullelisten. To af de mulige fem projektgrupper er foruddefineret ("Projektgruppe 1: Diagramprojekter", "Projektgruppe 2: Makroprojekter"). Navnene på denne projektgrupper kan ikke ændres.

Se også