PLC-tilslutninger identificeres entydigt via PLC-boksens KMB, stikbetegnelsen og tilslutningsbetegnelsen. Ved bus-tilslutninger er identifikationen via stikbetegnelsen dog ikke altid entydig. Derfor anvendes nu en kombination af bus-interfacenavn og stikbetegnelsen til identifikation af Bus-tilslutninger.
Omdøbt egenskab for stik-KMB
Da værdien for egenskaben Stik-KMB ikke indeholder en komponentbetegnelse, men betegnelsen for et stik, er denne egenskab blevet omdøbt i denne version. I forbindelse med denne ændring blev alle de forekomster af begrebet "Stik-KMB", som var i brugerfladen, ændret til "Stikbetegnelse".
Gammel betegnelse |
Ny betegnelse |
---|---|
Stik-KMB |
Stikbetegnelse |
Stik-KMB (automatisk) |
Stikbetegnelse (automatisk) |
Tilslutningsbetegnelse (med stik-KMB) |
Tilslutningsbetegnelse (med stikbetegnelse) |
Tilslutningsbetegnelse (med stik-KMB (automatisk)) |
Tilslutningsbetegnelse (med stikbetegnelse (automatisk)) |
Kabler: Kilde (med stik-KMB) |
Kabler: Kilde (med stikbetegnelse) |
Kabler: Mål (med stik-KMB) |
Kabler: Mål (med stikbetegnelse) |
Tilslutningsmønster: Stik-KMB |
Tilslutningsmønster: Stikbetegnelse |
Ny egenskab "Bus-interface: Navn (med stikbetegnelse)"
Du har nu adgang til den nye egenskab Bus-interface: Navn (med stikbetegnelse) (ID 20443) til visning af kombinationen af bus-interfacenavn og stikbetegnelse. I denne egenskab vises den fundne værdi fra bus-interfacenavn og stikbetegnelse uden skilletegn mellem værdierne.
I egenskabsdialogen til PLC-tilslutninger kan du vise egenskaben vises i fanebladet PLC-tilslutning i gruppefeltet Egenskaber samt i fanebladet Visning via egenskabsvalget til visningen.
Egenskaben vises som standard ved PLC-tilslutninger i PLC-navigatorens og komponent-navigatorens træ. Derudover er denne egenskab tilgængelig i PLC-navigatoren som filterkriterium og til konfigurationen af listevisningen samt ved den eksterne redigering, ved redigeringen i tabelform og i rapporter osv.
Visning af bus-interfacenavn i dialogbokse
Da bus-interfacenavnet anvendes til identifikation af bus-tilslutninger, vises der en ny kolonne Bus-interface: Navn i de nedenstående dialogbokse:
- Fanebladet Funktionsskabeloner i artikelstyringen (til funktionsskabeloner med en funktionsdefinition i kategorien "Netværks- / bus-kabeltilslutning")
- Fanebladet Tilslutninger i artikelstyringen (til tilslutningsmønstre)
- Fanebladet Tilslutningsmønster i egenskabsdialogen for 3D-artikelplaceringer
- Faneblad Tilslutningsmønster i egenskabsdialogen for topologi-funktioner
- Dialogboksen Komponentudvalg.
Bus-interfacenavn som udvælgelseskriterium ved komponentudvalget
Nu kan egenskaben Bus-interface: Navn anvendes som udvælgelseskriterium ved komponentudvalget. Derfor er fanebladet PLC i dialogboksen Indstillinger: Komponentudvalg blevet udvidet med afkrydsningsfeltet Bus-interface: Navn.
Det eksisterende afkrydsningsfelt Stik-KMB er blevet omdøbt til Stikbetegnelse.
Ny kompatibilitetsindstilling "Vis bus-interfacenavnet i måloplysninger"
I forbindelse med ovennævnte udvidelse har vi integreret den nye og som standard aktiverede kompatibilitetsindstilling Vis bus-interfacenavnet i måloplysninger (menusti: Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Administration > Kompatibilitet).
Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, vises bus-tilslutningernes bus-interfacenavn sammen med stikbetegnelsen alle de steder, hvor der vises måloplysninger. Dette gælder bl.a. visningen af kilde og mål til forbindelser, forbindelses-navigatorens trævisning, krydsreferencer rapporter, visningen af mål i dialogboksene Rediger klemmerække og Rediger stik osv.
Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, er det kun stikbetegnelsen, som vises ved visningen af måloplysninger. Dette svarer til egenskaberne i EPLAN-versionerne før version 2.8.
Se også