Moduler har de samme egenskaber som artikler, men derudover indeholder de også lister med underartikler (såkaldte modulpositioner). Disse underartikler identificeres via en underordnet KMB eller et såkaldt "Modul-ID". Et modul er således en samling artikler, der tilhører flere sammenhængende komponenter (eksempelvis en motorstyring, der er monteret i et 19"-rack). Moduler er en af mulighederne for at afbilde komplekse komponenter i EPLAN platformen.
Et modul kan indeholde artikler, kombigrupper og yderligere moduler. Artiklerne, som er i moduler, indeholder derudover også oplysninger om artikelvarianterne. Specielt ved komponentvalg og ved rapporter bliver varianternes tekniske data også medtaget.
Fremgangsmåde
- Forbered makroer til modulerne:
Inden du definerer de artikelspecifikke data for et modul i artikelstyringen, skal du først oprette en makro til brug af dette modul.
Vi anbefaler, at makroerne til modulerne forberedes i et makroprojekt. Ved anvendelsen af modul-ID'et skal disse koder være entydige i en makro / et modul. Du opretter modul-ID'et ved komponenterne via egenskaben Modul-ID. Vær opmærksom på, at du skal definere disse egenskaber ved såvel hoved- som ved underfunktionerne, således at moduler også inddrages ved komponentudvalget.
Elementerne til en makro skal befinde sig inde i en komponentboks. Denne komponentboks bliver også bestanddel af makroen. Alle de komponenter, der hører til modulet, skal indlejres i komponentboksen i makroen. Det er ikke strengt nødvendigt at tildele artikler ved oprettelsen af makroen, da dette sker automatisk, når en modulartikel placeres i grafikeditoren. - Opret moduler i artikelstyringen:
Oprettelsen af moduler sker under hierarkiniveauet "Produktovergruppe" (analogt med enkeltdele eller kombigrupper). På fanebladet Modul tildeles de positioner, der skal være indeholdt i modulet, dvs. artiklerne, til modulet. Her skal den tilhørende makro tildeles til hvert enkelt modul (på fanebladet Tekniske data i feltet Makro).
Ved identificeringen af en komponent, der befinder sig i makroen, anvendes enten komponentens underordnede KMB eller det modul-ID, der er angivet ved komponenten. Ved anvendelsen af modul-ID'er bliver de anvendte makroer og moduler uafhængige af en komponent-identifikationsnorm og kan derfor anvendes til forskellige normer. - Anvendelse af moduler ved projekteringen:
Moduler kan anvendes på samme måde som komponenter og kan f.eks. indføjes via menupunkterne Indsæt > Komponent.
Se også