Du kan foruddefinere alle relevante data til et segment i en segmentskabelon. Disse foruddefinerede data kan du anvende igen og igen ved oprettelsen af nye struktursegmenter, planlægningsobjekter osv. Ved tilknytningen af en segmentskabelon overføres de data, der er defineret her, til segmentet, og du behøver dermed ikke at indtaste dataene enkeltvis ved hver enkelt segment. Dataene til den tilknyttede segmentskabelon kan vises ved segmenterne.
Ved et planlægningsobjekt, der repræsenterer en komponent, kan du i segmentskabelonen eksempelvis definere komponenttilslutningerne, angive en fabrikant og vælge visningsformen til komponenten i PCT-loop-diagrammet.
Segmentskabeloner gemmes projektspecifikt. Alle segmentskabeloner har et entydigt, identificerende navn, en beskrivelse og en segmentdefinition. Segmentskabelonen råder fortsat over alle egenskaber for et segment med den samme segmentdefinition.
Hvert segment kan have en henvisning til en segmentskabelon fra det aktuelle projekt. I for-planlægnings-navigatoren fremhæves dette med et ekstra ikon (), som overlapper ikonen for segmentet. Segment og segmentskabelon har altid den samme segmentdefinition.
Egenskaberne for segmentskabelonen overføres til segmentet. Her udfyldes kun de tomme værdier, mens eksisterende egenskabsværdier ikke overskrives. Derudover kan du tildele yderligere egenskaber til segmentet eller overskrive de værdier, der er overført fra segmentskabelonen.
Oprettelse af segmentskabeloner
Du kan man oprette segmentskabeloner i segmentskabelons-navigatoren på følgende måde:
- Via kontekstmenupunktet Ny segmentskabelon.
- Kopiering og indsætning af en eksisterende segmentskabelon.
- Duplikering af en eksisterende segmentskabelon.
- Drag & Drop fra for-planlægnings-navigatoren til segmentskabelons-navigatoren. I denne forbindelse overføres alle segmentets data til segmentskabelonen.
- Eksport og import af segmentskabeloner.
Tilknytning af segmentskabeloner
Segmentskabeloner kan anvendes på følgende måde i projektet og knyttes til et segment:
- Drag & Drop fra segmentskabelons-navigatoren til for-planlægnings-navigatoren. Herved genereres et nyt segment, som segmentskabelonen knyttes til.
- Drag & Drop fra segmentskabelons-navigatoren til grafikeditoren (på en for-planlægningsside). Herved genereres og placeres et nyt segment, som segmentskabelonen knyttes til.
- Drag & Drop med at trykke vedvarende tasten [Ctrl] + [Skift] fra segmentskabelons-navigatoren til et segment i for-planlægnings-navigatoren. Segmentskabelonen knyttes til det eksisterende segment (når begge har den samme segmentdefinition).
- I egenskabsdialogen til et segments via feltet Segmentskabelon.
Fremhævelse af forskelle i forhold til segmentskabelon
I felterne i egenskabsdialogerne til segmenter fremhæves forskelle i forhold til den tildelte segmentskabelon med en gul baggrundsfarve. I kontekstmenupunktet Gendan segmentskabelon i for-planlægnings-navigatoren kan du nulstille værdierne til segmentskabelonen og derved fjerne fremhævelsen.
Bemærk:
Det er kun de felter, til hvilke der er angivet en værdi ved segmentskabelonen, der fremhæves med en gul baggrundsfarve. Poster i de identificerende felter (som f.eks. Betegnelse, Målestørrelse, Nummer osv.) eller i felter til strukturkendetegn eller produktindikatorer fremhæves ikke.
Ændring af værdisæt for pladsholderobjekter fra segmentskabeloner
Hvis du har indtastet en makro ved segmentskabelonerne til planlægningsobjekter, overføres makroen også til planlægningsobjektet ved tilknytning af skabelonen og kan senere anvendes til oprettelse af detaljeplanlægningen. Indeholder en sådan makro pladsholderobjekter med variabler, kan du efter behov ændre værdisættene for pladsholderobjekterne, som stammer fra segmentskabelonerne, i fanebladet Makro.
Forskelle i forhold til den tilknyttede segmentskabelon fremhæves også her med en gul baggrundsfarve. Som normalt ved segmentskabelonerne bevares manuelt ændrede værdier ved en skift af skabelonen, hvis der ligeledes er knyttet en makro til denne segmentskabelon med tilsvarende pladsholderobjekter.
Segmentskabeloner i for-planlægningsmakroer
Segmentskabeloner overføres til makroen ved oprettelse af for-planlægningsmakroer. Ved indsætning af for-planlægningsmakroer overføres segmentskabeloner, der ikke er i projektet, til projektet, og i denne forbindelse bliver eksisterende segmentskabeloner ikke overskrevet. Ved segmentet indtastes blot en reference til den eksisterende segmentskabelon.
De projektspecifikke segmentskabeloner gør det f.eks. muligt at oprette fabrikantuafhængige makroer. De segmentskabeloner, der er i for-planlægningsmakroen, definerer planlægningsobjekternes type. De segmentskabeloner, der er gemt i projektet, definerer artiklen. Hvis du ændrer artiklen i segmentskabelonen og f.eks. vælger en artikel fra en anden fabrikant, ændres artiklerne ved alle de planlægningsobjekter, der er knyttet til denne segmentskabelon.
Se også
Skabeloner til rørklasser og substanser