Ved indsættelse i en diagram- eller oversigtsside kan PLC-tilslutningerne adresseres automatisk. Hertil skal du angive i indstillingerne for Online-nummereringen, at PLC-adresser også skal medtages. Intervallet og formatet overtages ved automatisk adressering fra skemaet for PLC-specifikke indstillinger, der er tilknyttet CPU'en. Hvis CPU'en ikke er underordnet noget skema, anvendes det skema, der er defineret i projektindstillingerne.
Forudsætning:
Du har åbnet et projekt med en diagram eller -oversigtsside, hvor du har indtegnet et eller flere PLC-kort. Du har valgt et skema for de PLC-specifikke indstillinger og herigennem defineret adresseformatet for digitale eller analoge ind- og udgange.
- Vælg følgende menupunkter: Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Komponenter > Nummerering (online)
- Klik ved siden af rullelisten Nummereringsformat på [...].
- Hent i dialogboksen Nummereringsformater fanebladet Betegnelser frem i forgrunden og marker afkrydsningsfeltet PLC-adresser.
- Klik på [OK].
Denne indstilling bevirker, at PLC-tilslutninger ved tilføjelse (også via makroer) eller kopiering automatisk adresseres efter de valgte PLC-specifikke indstillinger.
Bemærk:
Efter installationen af EPLAN er den automatiske adressering af PLC-tilslutninger allerede aktiveret.
Undgå automatisk adressering af PLC-tilslutninger
- Undlad at markere afkrydsningsfeltet PLC-adresser under fanebladet Betegnelser i dialogboksen Nummereringsformater.
- Klik på [OK].
Denne indstilling bevirker, at feltet PLC-adresse i dialogboksen Indstillinger<...>forbliver tomt ved tilføjelse eller kopiering af PLC-tilslutninger . Du skal så adressere PLC-tilslutninger manuelt.
Se også