Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Forsyningstilslutningernes kanaltilknytninger

EPLAN genkender ved bestemte grafiske placeringer automatisk, hvilke forsyningstilslutninger, der hører til en I/O-tilslutning. Søgningen finder sted både på diagramsider og oversigtssider.

Søgning efter kanaltilknytning på diagramsider

På diagramsider begynder søgningen ved en forsyningstilslutning nedefra og op. Derefter søges der mod urets retning i samme afstand ("hvert kvarter"). Afstanden øges altid foroven ("hver hele time").

Bliver der fundet en I/O-tilslutning, er søgningen afsluttet. Forsyningstilslutningen hører derefter til den samme kanal som den fundne I/O-tilslutning.

Hvis søgningen støder på en forsyningstilslutning, går EPLAN ud fra, at den hører til samme kanal. Søgningen fortsætter da i samme retning (altså ikke længere i cirkel), indtil der er opnået den samme afstand til denne forsyningstilslutning, som der var ved den tilslutning, hvor søgningen startede. Derfra går det videre i en cirkel omkring begge tilslutninger.

Hvis søgningen igen finder en forsyningstilslutning, fortsættes til at begynde med igen ligeud (indtil den samme afstand som til den første tilslutning igen er nået) og derefter igen i cirkel.

Søgning efter kanaltilknytning på PLC-oversigtssider

Søgningen efter sammenhørende tilslutninger sker på oversigtssider iht. det samme princip som på diagramsider. Der er dog en forskel:

På oversigtssiden begynder søgningen oppefra og ned, og afstanden øges i nedadgående retning.

Der forekommer ingen fejlmelding, hvis der ikke findes en kanal til en forsyningstilslutning, da dette kan være hensigten.

Se også