Basisprojekter er skabeloner, som kan bruges til oprettelse af nye projekter. Herved overtages alle data fra basisprojektet til det nye projekt.
Filtype |
Betydning |
---|---|
EPLAN-basisprojekt (*.zw9) |
Basisprojekt / *.zw9-fil: Du kan oprette nye projekter fra en *.zw9-fil og gemme EPLAN-projekter som *.zw9-fil. |
Et basisprojekt kan fx indeholde følgende projektindstillinger, projektdata og masterdata.
- Alle projektindstillinger. Projektindstillinger er indstillingerne under Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn". Hertil hører også skemaerne til side- og komponentstrukturen.
- Alle projektdata: Projektdata er f.eks. ikke-placerede komponenter og komponenter som er placeret på sider.
- Alle sider. Alle sider i basisprojektet overtages.
- Masterdata: Masterdata, der er integreret i projektet, eksempelvis formularer og symboler.
- Integrerede eksterne dokumenter og billedfiler: Integrerede eksterne dokumenter og billedfiler er data, som du har kopieret direkte under tilknytningen eller på et senere tidspunkt via Rediger > Mere > Genveje til projektet.
- Referencedata: Ved oprettelsen af basisprojektet integreres alle referencedata i projektet. Referencedata er data, som er knyttet til projektet fx via et hyperlink, men ikke indgår i projektet. Hertil tæller eksterne dokumenter, tilhørende dokumenter og billedfiler. For at kunne gemme dataene i et basisprojekt, skal disse befinde sig på et lokalt drev eller på et netdrev, som du har adgang til. Data, som er linket via http-protokollen, gemmes ikke.
Se også