Udvidet referenceidentifikation gør det muligt at arbejde med en komponentstruktur, som følger normen EN 81346. Komponentstrukturen kan defineres iht. standarden EN 81346 ved hjælp af struktureringskriterierne Funktions-, Reference- og Produktaspekt. Et aspekt beskriver, hvordan et objekt betragtes. Ved produktaspektet dokumenteres entydigt, af hvilke fysiske dele og anlæg en fysisk enhed osv. er sammensat. I EPLAN administreres komponenter efter funktionelle kategorier (som f.eks. "Spoler og kontakter", "Signalenheder" osv.) og struktureres ved hjælp af identificerende blokke. Der tages hensyn til funktionsaspektet via anlægget (præfiks "="), referenceaspektet via placeringen (præfiks "+"), og produktaspekt via produktindikatoren (præfiks "-"). Produktindikatoren er identificerende blok for komponenten.
Hvis afkrydsningsfeltet Udvidet referenceidentifikation er markeret i produktegenskabsfanebladet Struktur, ændres adfærden i relation til indtastning og rapportering af KMB'er:
- Indstillingerne er tilgængelige i gruppefeltet Produktindikator i dialogboksen Udvidede projektstrukturer og kan aktiveres. Hvis du vil strukturere dit projekt efter produktaspektet, skal afkrydsningsfeltet Indsæt til strukturering være markeret.
- Ved referencebokse nedarves produktindikatoren til de underordnede elementer.
- Funktioner uden vist KMB overtager de overordnede strukturer.
- I projektegenskaberne er indstillingen Overordnet, som anvendes til at redigere klemmerækker, stik, kabler eller referencepunkter samt fortløbende nummererede komponenter, ikke tilgængelig og er deaktiveret.
- Større end-tegnet (">") rapporteres pr. identificerende blok i stedet for hele KMB. Det foranstillede tegn ">" angiver, at det pågældende strukturkendetegn er fuldstændigt i relation til det øverste hierarkilag. Struktureringen starter i dette tilfælde fra det strukturkendetegn, der er forsynet med ">", mens overordnede strukturkendetegn ignoreres.
- I projektegenskaberne er indstillingen Struktur til sidestruktur (på fanebladet Nedarvning) ikke tilgængelig og bliver grå.
- I dialogboksen Fuldstændig KMB vises redigeringsfelterne til KMB i en tabel. I dette tilfælde vises hver enkelt produktindikator (dvs. hver KMB og hver underordnet KMB) i sin egen række.
Tip:
Hvis du anvender den udvidede referenceidentifikationen, anvendes sidestrukturen ikke til strukturering af komponenterne. Hvis du alligevel vil anvende de forskellige aspekter (funktionsaspekt (=), placeringsaspekt (+), produktaspekt (-)) som struktur til komponenterne, anbefaler vi, at du placerer en referenceboks om hele siden. Så nedarves boksens strukturkendetegn til komponenterne, og ved kopiering af sider er der også mulighed for at tilpasse disse strukturer.
Se også