For at minimere arbejdsindsatsen ved fortrådning forbindes komponenterne i 3D-montage-layoutet som regel med hinanden via enkelt- eller flerfasede Faseskinner. I stedet for en fortrådning anvendes der her et elektromekanisk element, som af montøren tilpasses og monteres afhængigt af anvendelse. Faseskinner fås som tilbehør til komponenter ved komponentfabrikanterne. De forbindelser, der opstår som følge af anvendelsen af faseskinner, markeres i EPLAN med den nye funktionsdefinition Faseskinneforbindelse.
Faseskinneforbindelser kan genereres via to forskellige metoder:
- Konvertering af eksisterende forbindelser: Det afhænger af montage-layoutet, altså af komponenternes placering i forhold til hinanden, om en forbindelse mellem komponenter etableres via en fortrådning eller en faseskinne. Ofte er faseskinneforbindelser ikke defineret i diagrammet. Ved planlægning af denne type er det muligt at konvertere definerede diagramforbindelser med visningstyperne "flerpolet" og "3D-montage-layout" til faseskinneforbindelser og på denne måde udelukke dem fra fortrådningsberegningen. Konverterede faseskinneforbindelser kan desuden anvendes som komponenter til placering i montage-layoutet ved at tilknytte et KMB og en artikel.
- Indsætning i diagrammet: Faseskinner kan imidlertid også indsættes i diagrammet som definitionslinje under projekteringen for at sammenfatte eksisterende forbindelser til faseskinneforbindelser. Faseskinnen indeholder et KMB og en artikel og kan placeres i placeringsrummet via 3D-montage-layout-navigatoren.
Faseskinneforbindelser, der er genereret ved konvertering eller indsætning, bliver ikke længere taget med ved beregningen af fortrådningen og ved ledningskonfektioneringen.
Se også