Du har markeret forbindelser i den grafiske editor eller i navigator-dialogboksen Forbindelser - <Projektnavn>. Eller også har du markeret en eller flere sider eller et projekt i navigator-dialogboksen Sider - <Projektnavn>. Projektdata > Forbindelser > Nummerering > Navngiv.
I denne dialogboks har du mulighed for at betegne forbindelsesdefinitionspunkter,der kan have en forbindelsesbetegnelse.
Når du har hentet menupunktet, oprettes forbindelserne først automatisk på ny.
Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:
Vælg fra rullelisten et skema, som definerer indstillingerne for forbindelsesnummereringen. Via [...] åbnes dialogboksen Indstillinger: Forbindelsesnummerering. Her kan du definere indstillingerne for nummereringen og gemme i et skema.
I tabellen oplistes alle forbindelsesgrupper, der er defineret i den aktuelle indstilling og som indeholder en tæller og / eller en undertæller i formatet. For disse grupper begynder tælleren med den angivne startværdi og derefter tælles op med det angivne format. Begge værdier kan ændres i tabellen.
Hvis afkrydsningsfeltet Gruppe er markeret til en forbindelsesgruppe, sammenfattes tællerne til forbindelsesgruppen. I dette tilfælde er startværdien og intervallet for alle tællere / undertællere i en gruppe det samme.
Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, kan du angive separate værdier for startværdi og interval til hver enkelt tæller / undertæller.
Rækkefølgen af tællerne defineres af rækkefølgen af formatgrupper i dialogboksen Indstillinger: Forbindelsesnummerering (fanebladet Betegnelse) og rækkefølgen af tællerne i grupperne.
Bemærk:
Intervaller "0" er også tilladt. I dette tilfælde tælles tælleren ikke op. Den næste ledige værdi bestemmes i overensstemmelse med indstillingen i feltet Undgå flere betegnelser.
På denne rulleliste defineres det, ved hvilke forbindelsesdefinitionspunkter betegnelsen skal overskrives:
- Alle: Betegnelserne på alle forbindelsesdefinitionspunkter, som kan have en forbindelsesbetegnelse, overskrives.
- Undtagen "manuelt valgte": Betegnelser på forbindelser, hvis egenskab er Valgt manuelt, overskrives ikke. Betegnelserne på alle forbindelsesdefinitionspunkter overskrives, hvis de kan have en forbindelsesbetegnelse. I den forbindelse evalueres egenskaben Valgt manuelt af Forbindelse og ikke af de forbindelsesdefinitionspunkter, der er indeholdt i valget.
- Ingen: Forbindelser, der allerede har en betegnelse, forbliver uændrede og betegnes ikke på ny. Alle andre forbindelser, der har en tom forbindelsesbetegnelse, eller hvis betegnelse har en eller flere "?"-tegn, får en ny forbindelsesbetegnelse.
Der anvendes eksisterende forbindelsesbetegnelser ved indstillingerne Undtagen "manuelt valgte" og Ingen. Forbindelser, der tilføjes til et eksisterende omfanh, overtager forbindelsesbetegnelsen fra omfanget. Hvis der findes flere forbindelsesbetegnelser, anvendes den grafisk første, og de andre overskrives. Forbindelser med samme signal får således også ved efternummereringen samme forbindelsesbetegnelse.
Forbindelsesdefinitionspunkter fra forbindelser, der grundet en af disse indstillinger er blevet udelukket fra forbindelsesnummereringen, overtager forbindelsesbetegnelse fra den underliggende forbindelse.
Bemærk:
Hvis du placerer et forbindelsesdefinitionspunkt manuelt og tildeler det egenskaben Valgt manuelt, så bliver egenskaben Valgt manuelt derved tildelt den samlede forbindelse. De resterende forbindelsesegenskaber, altså også egenskaben Forbindelsesbetegnelsen, bliver dog tildelt forbindelsen fra det grafisk første forbindelsesdefinitionspunkt.
I denne rulleliste kan du definere, om flere betegnelser er tilladt. Følgende indstillinger er mulige:
- Ingen: Flere betegnelser er generelt tilladt.
- I valget: Alle forbindelser i valget får en entydig forbindelsesbetegnelse. Forbindelsesbetegnelserne er kun entydige inden for valget, og flere betegnelser er ellers tilladt i projektet.
- I hele projektet: Flere betegnelser undgås i hele projektet, dvs. at alle forbindelser får en entydig forbindelsesbetegnelse i projektet.
- Pr. tæller-nulstillingsområde (struktur / side): Flere betegnelser undgås kun inden for det område, der er defineret for nulstilling af tælleren. Forbindelsesbetegnelserne er kun entydige inden for tæller-nulstillingsområdet, og flere betegnelser er ellers tilladt i projektet. Tæller-nulstillingsområdet har kun betydning for tællere men ikke for undertællere.
Du har valgt indstillingen Pr. tæller-nulstillingsområde (struktur / side), og tæller-nulstillingsområdet er defineret på en sådan måde, at tælleren nulstilles ved ændring af siden. I dette tilfælde er forbindelsesbetegnelserne inden for en side entydige. Det er dog tilladt med samme forbindelsesbetegnelser på forskellige sider.
Hvis flere betegnelser undgås, tildeles der ved formater med tæller eller undertæller ikke allerede eksisterende betegnelser. I stedet tæller tælleren eller undertælleren fortløbende (foruden i det samme omfang, som er indeholdt i udvalget). I den forbindelse tages der højde for alle forbindelsesbetegnelser, som findes i det valgte, såvel som for dem, der blev tildelt i samme nummereringskørsel i forgående forbindelsesgrupper.
Hvis formatet indeholder både tæller og undertæller, tælles tælleren fortløbende, hvis undertælleren stadig er ved sin underste værdi. I øvrige tilfælde bliver undertælleren nummereret fortløbende.
I følgende eksempel blev forbindelsesgruppen "Generelle forbindelser" med omfanget "Signal" valgt til nummerering. Formatet for forbindelsesbetegnelserne omfatter en tæller og en undertæller, adskilt ved et punkt. Ved forbindelserne mellem H1 og H2 og mellem H3 og H2 forefindes allerede forbindelsesbetegnelser. Nu skal forbindelserne mellem H4 og H6 og mellem H5 og H6 nummereres. Derved markeres hele diagramudsnittet.
Forbindelsen mellem H4 og H6 bliver betegnet med 002.1. Da der allerede findes en betegnelse 001.1, og da undertælleren for denne har sin laveste værdi (nemlig 1), bliver tælleren nummereret fortløbende.
Forbindelsen mellem H5 og H6 bliver betegnet med 002.3. Da der allerede findes en betegnelse 002.2, bliver undertælleren nummereret fortløbende.
Flere betegnelser er tilladte indenfor et omfang, hvis formatet er defineret tilsvarende og hvis det samlede omfang er indeholdt i udvalget. I den forbindelse må formatelementerne ikke komme fra enkeltforbindelsen.
I følgende eksempel blev forbindelsesgruppen "Generelle forbindelser" med omfanget "Signal" valgt til nummerering. Formatet for forbindelsesbetegnelsen omfatter sidenummeret og en undertæller (ligeledes med omfanget "Signal"), adskilt ved en bindestreg. Nu skal alle forbindelser nummereres.
Da alle forbindelser hører til samme signal, får de samme forbindelsesbetegnelse 1-1.
Vælg fra rullelisten, hvilke forbindelser der skal vises.
- Rediger ikke: Betegnelserne vises sådan som de er defineret, dvs. "skjult" kendetegnede forbindelsesbetegnelser vises ikke. Dette er standardindstillingen.
- Alle viste: Med denne indstilling vises alle betegnelser, som er indstillet på "skjult", som synlige.
- En gang per side og omfang: Med denne indstilling tilkobles forbindelsesbetegnelsens synlighed ved den grafiske første forbindelse og ved alle andre indstillinger af samme omfang frakobles den.
Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, tilknyttes egenskaben Valgt manuelt til alle de forbindelsesdefinitionspunkter, som via forbindelsesnummereringen er blevet udstyret med en forbindelsesbetegnelse.
Se også