Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Funktioner: Princip

Elektroteknisk set, er en funktion en underdel af et element. Et element kan indeholde en eller flere funktioner, men en funktion kan kun være knyttet til et element. En hjælpeblok ved kontaktoren kan f.eks. indeholde to lukke- og en brydekontakt, og indeholder altså tre funktioner.

Datateknisk set er en funktion et objekt, som der er blevet knyttet en Funktionsdefinition til, og den består af en gruppering af tilslutninger.

EPLAN skelner mellem hovedfunktioner og underfunktioner, og hovedfunktionen repræsenterer hovedelementet.

Funktionernes logik resulterer fra funktionsdefinitionerne, som blev leveret af EPLAN som masterdata.

Funktionen er dermed den mindste logiske enhed, som administreres af EPLAN i datamodellen. En funktions tilslutninger integreres i funktionen, hvorfra de styres, og kan derfor altid kun ses i sammenhæng med funktionen. Mellem tilslutningerne administreres tilslutningslogikken indenfor funktionen (potentialeadskillelse, PLC-målvisning osv.).

Visning af funktioner

Så snart et objekt er oprettet i projektet og har fået tilknyttet en funktionsdefinition, bliver dette objekt til funktionen. Hvis funktionen desuden er repræsenteret af et symbol på en diagramside, er der tale om et komponentsymbol. Der kan altid kun være knyttet en funktion til et komponentsymbol.

Når der tegnes et diagram, er det ikke kun elementer der placeres, men de enkelte Funktioner. I navigatorerne er det også muligt at styre ikke-placerede funktioner, altså funktioner, som der ikke er knyttet et symbol til.

Ændring af funktioners egenskaber

Hvis der anvendes en funktion i projektet, medbringer den tilknyttede funktionsdefinition allerede bestemte egenskaber. Dataene fra funktionsdefinitionen udgør kun en allokering, og kan overskrives ved hvert enkelt komponentsymbol. Desuden kan du tilføje yderligere egenskaber.

Du kan f.eks. tilpasse logikken (tilslutningsdataene) for en enkelt funktion. Hvis en klemme f.eks. ikke skal være signalledende, selv om den i funktionsdefinitonen blev defineret som signalledende, kan du indstille det individuelt for denne ene klemme. Eller hvis målvisningen ved en skiftekontakt ikke går fra den fælles tilslutning til den lukkede side, men i stedet til den åbne side, kan du indstille dette individuelt for denne ene skiftekontakt.

Du kan ved hvert komponentsymbol indstille, om det er signaladskillende, og dermed udgør en grænse for forbindelsesnummereringen.

Hvordan egenskaberne forholder sig ved ombytning af funktionsdefinitioner

Dataene, som du har indtastet ved den gamle funktion (f.eks. funktionstekst, KMB, osv.), overtages ved ombytning af funktionsdefinitionen. Tilslutningslogikken overskrives dog af den nye funktionsdefinition.

Ved ændring af funktionsdefinitionen ved en funktion, kan det forekomme,at egenskaber, som tidligere var tilgængelige, efterfølgende ikke længere er tilgængelige. Egenskaberne bibeholdes dog og bliver igen synlige, når du vælger en anden funktionsdefinition, hvor hvilken disse egenskaber er tilgængelige.

Ved komprimering af projektet fjernes sådanne egenskaber.

Anvend eksisterende funktioner

Under de komponentsymbolspecifikke faneblade (såsom fanebladet Referencepunkt, fanebladet Skærm osv.) i egenskabsdialogen kan du i feltet Vist KMB via [...] få vist alle KMB'er i projektet, der passer til den pågældende funktion og anvender en eksisterende funktion. Vær opmærksom på følgende i denne forbindelse:

Se også