I denne dialogboks får du et overblik over de eksisterende artikelmasterdata. Ved hjælp af Drag & Drop-teknikken kan artikler / komponenter nemt placeres på en diagramside og derefter redigeres.
Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:
I denne rulleliste vises alle tilgængelige filtre. Et valgt filter er aktiveret automatisk og anvendes ved såvel træet som ved listen. Posten "-Ikke aktiveret-" deaktiverer filteret og medfører en ufiltreret visning af dataene. Via [...] åbner du dialogboksen Filter. Her kan du oprette, redigere, slette, kopiere, eksportere, importere og administrere filtre.
Kontekstmenuen i rullelisten Filter indeholder følgende poster:
- Deaktiver: Dette kontekstmenupunkt er tilgængeligt, hvis der er sat et filter: Nulstiller filterindstillingen til posten "- Ikke aktiveret -".
- Aktiver <filternavn>: Dette kontekstmenupunkt er tilgængeligt, hvis filterindstillingen er sat til "- Ikke aktiveret -": Aktiverer det seneste aktive filter på ny.
På denne måde kan man hurtigt skifte mellem den ufiltrerede visning og en visning, der er filtreret efter dine behov.
Indtast den tekst i feltet, som du ønsker at søge efter, og klik på (Søg). Herefter søges teksten i alle datasætfelter, og i Trævisning tages der også hensyn til hovedknuderne "Tilbehørsliste", "Tilbehørsplacering", "Boreskitse" og "Tilslutningsmønster".
Hvis det er første gang, du udfører denne søgning, skal du også bekræfte genereringen af søgeindekset med [OK]; du kan altid opdatere søgeindekset via menupunkterne [Ekstra] > Opdater søgeindeks.
Klik på (Slet) for at slette søgebegrebet og for at gå tilbage til visningen af alle artikler.
Du finder regler for Søgebegrebets syntaks her.
Under disse filter-felter kan artikeltyperne vises i en hierarkisk trævisning; i den forbindelse indføres de enkelte artikelnumre som sidste lag. Du kan via kontekstmenupunkterne Konfigurer visning vise eller skjule den ekstra visning af artikelbetegnelsen.
Alternativt til træet kan dataene også vises i en liste, hvor visningens omfang indstilles via kontekstmenupunktet Konfigurer visning. Listen viser i den forbindelse alle artikler, og der vises kun de egenskaber, som alle artikler har (eksempelvis artikelnummer, produktgruppe osv.).
Dette faneblad indeholder en kombineret visning af artikeltræ og -liste. Herved opnås overskuelige valgmuligheder til placeringen af artikler / komponenter ved hjælp af Drag & Drop på diagramsiderne.
I fanebladets øverste del kan træffes et forvalg i artiklernes trævisningen. Hvis du i træet markerer en knude som f.eks. produktgruppen "Kabler", vises de tilhørende artikler i den liste, som befinder sig derunder.
Også her kan omfanget af visningen indstilles via kontekstmenuen Konfigurer visning.
Afhængigt af valget i træ, liste eller kombineret visning bliver de pågældende faneblade vist i højre side af dialogboksen. Hvis en kunde er valgt, bliver den detaljerede visning for denne kunde vist, hvorimod de kabelspecifikke faneblade vises for kabler.
I dette faneblad vises oplysninger som f.eks. den aktuelt anvendte artikeldatabases navn og type, antallet af indeholdte artikler, antallet af fabrikanter / leverandører, boreskitser, tilbehørslister osv. Indholdet af fanebladet opdateres automatisk ved åbning, men det kan også til enhver tid manuelt opdateres med [F5].
Menupunkt |
Betydning |
---|---|
Tilpas kolonnebredde (kun liste og kombination) |
Tilpasser bredden af samtlige kolonner i tabellen, så både overskrift og kolonneindhold er fuldstændig læselige. |
Liste med forvalg (kun træ) |
Reducerer den viste mængde elementer for at sikre hurtigere orientering i listevisningen. Hvis denne funktion er aktiveret, hentes listevisningen med et automatisk filter (forvalg), hvor filteret indeholder de elementer, som lige er blevet udvalgt. |
Konfigurer visning |
Åbner dialogboksen Konfigurer visning, hvor du definerer, hvilke egenskaber der skal vises i listevisningen og i træstrukturen. |
Åbn hyperlink |
Giver mulighed for at åbne eksterne dokumenter eller en billedfil, såvidt disse er tildelt artiklen i artikelstyringen. |
Indsæt komponent |
Indsætter den markerede komponent. Inden den egentlige placering skal du trykke på [Tilbage] for at åbne dialogboksen Indsæt komponent og efter behov eksempelvis at åbne makrovalget eller ændre visningstypen. |
Tildel |
Via dette menupunkt kan du tildele en artikel, der forinden er markeret i navigatoren, en bestemt funktion i diagrammet. Når funktionen er valgt, hænger artiklen på cursoren. Placer cursoren på det ønskede komponentsymbol i grafikeditoren, og tildel artiklen ved at klikke på venstre museknap. Artiklen kan tildeles flere gange, og den bliver hængende på cursoren, indtil du afbryder handlingen. |
Tip:
Du kan ved hjælp af Drag & Drop tilføje artikler til en komponent placeret i den grafiske editor. For at gøre dette skal du markere den ønskede artikel i artikelmasterdatanavigatoren, trykke på genvejstasten [Ctrl] + [Skift] og trække artiklen hen på komponentsymbolet. Råder komponenten allerede over en eller flere artikler, vises en forespørgsel om, hvorvidt de eksisterende artikler skal erstattes eller suppleres.