Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks 3D-montage-layout-navigator - <Projektnavn>

I denne dialogboks oplistes de komponenter, der findes i projektet, og som har en tilknyttet artikel, og tilbydes til placering i et placeringsrum.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Filter:

I denne rulleliste vises alle tilgængelige filtre. Et valgt filter er aktiveret automatisk og anvendes ved såvel træet som ved listen. Posten "-Ikke aktiveret-" deaktiverer filteret og medfører en ufiltreret visning af dataene. Via [...] åbner du dialogboksen Filter. Her kan du oprette, redigere, slette, kopiere, eksportere, importere og administrere filtre.

Kontekstmenuen i rullelisten Filter indeholder følgende poster:

På denne måde kan man hurtigt skifte mellem den ufiltrerede visning og en visning, der er filtreret efter dine behov.

Værdi: <Egenskab>:

I dette felt kan du ved hjælp af Hurtig indtastning hurtigt tilpasse værdien for et filterkriterium for et defineret og aktiveret filter.

Træ:

Viser alle elektriske og fluidtekniske komponenter, der er til stede i det åbnede projekt, uafhængigt af om de allerede er placeret i et placeringsrum eller ej. Visningen er kendingsbogstavsorienteret. Artikler uden komponentbetegnelse grupperes i en separat knude. Allerede placerede komponenter markeres med et ekstra ikon . Komponenter, der er placeret i placeringsrummet, men ikke omfattet af diagramprojektet, markeres med ikonet .

(Du finder en oversigt over de vigtigste ikoner til projektdata i afsnittet Ikoner i navigatorerne.)

Liste:

Viser alle komponenter, der er til stede i det åbnede projekt. Visningen og sorteringen af komponenterne afhænger af den kolonnekonfiguration, der er valgt i dialogboksen Konfigurer visning.

Kontekstmenu:

Menupunkt

Betydning

Ny komponent

Åbner dialogboksen Artikelvalg. Her kan en artikel vælges og placeres i placeringsrum, der ikke er omfattet af projektstrukturen.

Slet

Dette menupunkt er kun tilgængeligt, hvis der findes en artikelplacering til funktionen / artiklen. Sletter de valgte artikelplaceringer efter en sikkerhedsforespørgsel. Artiklerne og funktionerne bevares.

Placer

Gør det muligt at placere en artikel, der er til stede i projektstrukturen, men endnu ikke i et placeringsrum. Det er endvidere muligt at markere flere poster og trække dem med Drag & Drop fra navigatoren til placeringsrummet. Disse markerede komponenter kan herefter placeres samtidigt. I træstrukturen er det også muligt at markere en knude. Alle komponenter, der er berørte af denne markering, placeres sammen.

Under placeringen er det også muligt at anvende forbindelses-previewet.

Gå til (grafik)

Viser det markerede objekt i den grafiske editor. Når der herefter åbnes et element med henblik på placering, aktiveres en egnet flade automatisk, når markøren hviler 1 sekund over fladen. Det ses på farveskiftet og visningen af 3D-låsepunkterne.

Liste med forvalg (kun træ)

Reducerer den viste mængde elementer for at sikre hurtigere orientering i listevisningen. Hvis denne funktion er aktiveret, hentes listevisningen med et automatisk filter (forvalg), hvor filteret indeholder de elementer, som lige er blevet udvalgt.

Vælg i træet (kun liste)

Viser det markerede objekt i fanebladet Træ.

Konfigurer visning

Åbner dialogboksen Konfigurer visning, hvor du definerer, hvilke egenskaber der skal vises i listevisningen og i trævisningen.

Se også