Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Definition af kabler

I EPLAN repræsenteres kabler via kabeldefinitioner. Disse kan også vises grafisk via en kabeldefinitionslinie eller skærm. I egenskabsdialogen kan du derefter angive egenskaberne for kablet og på den måde definere kablet.

I kabel- eller komponentnavigatoren har du mulighed for at foruddefinere kabler med bestemte egenskaber uden grafisk visning i projektet. Et sådant ikke-placeret kabel kan senere placeres på en komponenttilslutning eller en klemme / klemmerække (også reserveklemme / -klemmerække).

Foruddefinerede kabler identificeres i diagrammet ved hjælp af komponentbetegnelsen. Her skal forhåndsdefinitionen entydigt bevare kabeltypen og dennes egenskaber (Kabel / slangebundt: Forbindelsesantal, Kabel / slangebundt: Tværsnit / diameter osv.). Du kan også forud definere længden for at administrere færdigmonterede (reserve-) kabler, der anvendes senere.

Definition af kabelforbindelser

Du har flere muligheder for manuelt at definere kabelforbindelser (altså ledere eller - for hybridkabler - andre komponenter, kablet indeholder):

Bemærk:

Enpolet visning af kabler:
Hvis du trækker en kabeldefinitionslinje over en forbindelse af typen "kabel" i den enpolede visning, placeres der et forbindelsesdefinitionspunkt der, og ved dette registreres visningstypen "Enpolet"automatisk. Ved blandet visning (enpolede symboler på flerpolede sider) skal du selv registrere visningsmåden på forbindelsesdefinitionspunktet.

Efter du har defineret kabelforbindelser, kan du vælge et tilsvarende kabel fra artikeldatabasen til det. Til det formål kan du enten vælge artikelvalg eller benytte automatisk kabelvalg. Ved automatisk kabelvalg genererer EPLAN i overensstemmelse med indstillingerne en kabeldefinition og tildeler en kabeltype med definerede egenskaber. Også ved en automatisk kabeltildeling er det muligt at foretage efterfølgende manuelle ændringer ved kabelegenskaberne.

Tilordning af kabelforbindelser til et kabel

Kabelforbindelser knyttes til et kabel, idet de tildeles den samme KMB.

Hvis forbindelser skæres af en kabeldefinitionslinje, placeres der automatisk forbindelsesdefinitionspunkter, og forbindelserne overtager KMB fra kabeldefinitionslinjen. Forbindelsesdefinitionspunkterne er i dette tilfælde skjult, indsætningspunkterne kan vises over Vis > Indsætningspunkter, og således kan man finde forbindelsesdefinitionspunkterne.

Værdierne i felterne Vist KMB, Længde, Tværsnit / diameter og Enhed overføres fra kabeldefinitionslinjen til den forbindelsen, som skærer den, hvis de pågældende felter i egenskabsdialogen for det automatisk placerede forbindelsesdefinitionspunkt ikke indeholder en post.

Kabelforbindelser overtager KMB fra en skærm, når forbindelsesdefinitionspunkterne ligger inden for skærmsymbolet.

En forbindelse kan tilknyttes til et kabel, idet du placerer et forbindelsesdefinitionspunkt på forbindelsen og her registrerer kablets KMB. Derudover skal du indstille egenskaben Forbindelse: Tilknytning til værdien "Kabel".

Forbindelsesdefinitionspunkter, som definerer en kabelforbindelse, kan overtage KMB fra andre forbindelsesdefinitionspunkter, der definerer en kabelforbindelse, fra venstre (eller fra oven, alt efter plotramme). Dermed menes den respektive sædvanlige KMB-overtagelse (fra venstre, fra komponentboksen, ...). KMB'en overføres altså ikke til feltet for egenskaben Vist KMB for forbindelsesdefinitionspunkterne.

Hybridkabel

Et kabel kan udover ledere også indeholde lyslederkabler eller slanger (hybridkabler).

På forbindelsesdefinitionspunkter, der indsættes med en kabeldefinitionslinje eller en skærm, sættes tilslutningsmåden automatisk til "Leder / ledning". Alle andre tilslutningstyper skal indstilles manuelt ved forbindelsesdefinitionspunktet via valget af funktionsdefinitionen. Yderligere vises en fejlmelding ved opdatering af forbindelserne, når tilslutningsmåderne ikke passer til angivelserne på forbindelsesdefinitionspunkterne.

Se også