Ændringsbeskyttelsen har til formål at beskytte objekter i et projekt (sider, funktioner, segmenter fra for-planlægningen osv.) mod ændringer af enhver art. Det er således ikke muligt at f.eks. efterredigere eller slette de pågældende objekter, og samtlige felter er udtonede i egenskabsdialogerne.
Når du aktiverer ændringsbeskyttelsen, aktiveres egenskaberne Ændringsbeskyttelse (ID 3014) og Ændringsbeskyttelse (hierarkisk) (ID 3015) automatisk for de valgte objekter. Ved underordnede objekter, f.eks. funktionerne på en ændringsbeskyttet side, aktiveres kun egenskaben Ændringsbeskyttelse (hierarkisk). Disse egenskaber vedrører kun visningen og kan ikke redigeres manuelt.
Ved enkelte funktionaliteter i EPLAN-platformen foretager programmet automatisk ændringsbeskyttelse (f.eks. gemme og skrivebeskytte et delprojekt). Ved hjælp af dialogboksen Konfigurer beskyttelse har du imidlertid også mulighed for målrettet at aktivere ændringsbeskyttelsen for enkelte eller flere sider, funktioner eller segmenter.
Ændringsbeskyttelsens forskellige anvendelsesområder virker sideløbende med hinanden. En side, der ved for-planlægning blev genereret med ændringsbeskyttelse, kan på ny få en automatisk ændringsbeskyttelse, når man gemmer og skrivebeskytter et delprojekt. I disse tilfælde har siden som følge af de udførte handlinger to typer ændringsbeskyttelse. Når delprojektet gemmes igen, er ændringsbeskyttelsen fra den tidligere aktion gem og skrivebeskyt forsvundet, mens den anden ændringsbeskyttelse fra for-planlægningen fortsat er bevaret.
Automatisk ændringsbeskyttelse
Ved følgende anvendelser i EPLAN-platformen træder en automatisk ændringsbeskyttelse i kraft:
- I EPLAN Pro Panel:
Ved import af 3D-modeller fra CAD-programmer beskyttes de importerede 3D-objekter i konstruktionsrummet mod ændringer. Ved 3D-montage-layout kan 3D-modellerne alligevel udvides med de nødvendige komponenter fra EPLAN Pro Panel. - Ved for-planlægning:
Ved oprettelse af sider ved hjælp af makroer er det muligt at beskytte de genererede sider mod ændringer. Dette kræver, at den projektspecifikke indstilling Ændringsbeskyttelse ved generering af sider er aktiveret. - I delprojekter:
Ved oprettelse af delprojekter beskyttes de gemte og skrivebeskyttede objekter (sider, placeringsrum osv.) i det originale projekt mod ændringer. Derudover kan gemte og skrivebeskyttede delprojekter også ændringsbeskyttes. - I revisionerede bearbejdningsområder:
Hvis du revisionerer bearbejdningsområder ved hjælp af ændringsvisningen, forsynes de tilhørende sider eller placeringsrum med en ændringsbeskyttelse, så snart du afslutter bearbejdningsområdet.
Ændringsbeskyttelse til strukturkendetegn
Ved nogle funktionaliteter i EPLAN platformen (f.eks. når man gemmer og skrivebeskytter et delprojekt) beskyttes projektets strukturkendetegn også automatisk mod ændringer. Dermed beskyttes strukturkendetegnene og de tilhørende beskrivende tekster.
Hvis du ønsker manuelt at forsyne strukturkendetegn med en ændringsbeskyttelse eller midlertidigt at deaktivere en automatisk ændringsbeskyttelse, kan du også fra Reference-Administrationen forgrene til beskyttelses-konfigurationsdialogboksen. Derfor indeholder såvel træet som listen kontekstmenupunktet Konfigurer beskyttelse.
Se også