For at anvende de beskyttede komponenters funktionaliteter ved diagramredigeringen skal egenskaben Komponentbeskyttelse være tildelt til alle funktioner i en komponent, der skal beskyttes. Med en testkørsel kan du se, om en komponent indeholder både beskyttede og ikke-beskyttede funktioner.
Sletning af funktioner
Beskyttede funktioner kan ikke slettes fuldstændigt fra projektet. Det er kun placeringen, der kan slettes:
- Hvis du sletter en placeret, beskyttet funktion i grafikeditoren, slettes kun placeringen. Det betyder, at beskyttede funktioner bibeholdes som ikke-placerede funktioner i projektet og i styklisten ved sletning.
- I navigator-dialogboksene kan (placerede eller ikke-placerede) beskyttede funktioner ikke slettes. I menuen Rediger eller i Kontekstmenuen er menupunktet Slet deaktiveret for beskyttede funktioner.
Anvend eksisterende funktioner og tildeling af funktioner
Anvendelse af eksisterende funktioner i dialogboksen KMB-valg er ikke muligt på en beskyttet funktion. Det er heller ikke muligt at tildele en komponentbetegnelse / en funktion til en beskyttet funktion i grafikeditoren. Målfunktionen skal altid være en ikke-beskyttet funktion.
Hvis kildefunktionen har egenskaben Komponentbeskyttelse, overføres de egenskaber, der kan skrives, i kildefunktionen (sammen med egenskaben Komponentbeskyttelse) fuldstændigt til målfunktionen, og kildefunktionen slettes efterfølgende.
Handlinger i grafikeditoren
Ved handlinger i grafikeditoren, såsom flytning eller indsætning af yderligere funktioner, fra hvilke en KMB-overtagelse er mulig, ændres den oprindelige fuldstændige KMB af beskyttede funktioner ikke. Hvis en låst komponent berøres af en sådan handling, beskyttes de identificerende komponentbetegnelser af alle de komponentsymboler, der er på den berørte side, mod en sådan KMB-ændring.
Se også