Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Vis / skjul 3D-objekter

I denne dialogboks vælger du, hvilke 3D-objekter, der skal vises eller skjules i model viewet.

Bemærk:

Denne funktionalitet kan ikke anvendes ved indfrosne model views.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Filter:

I denne rulleliste vises alle tilgængelige filtre. Et valgt filter er aktiveret automatisk og anvendes ved såvel træet som ved listen. Posten "-Ikke aktiveret-" deaktiverer filteret og medfører en ufiltreret visning af dataene. Via [...] åbner du dialogboksen Filter. Her kan du oprette, redigere, slette, kopiere, eksportere, importere og administrere filtre.

Kontekstmenuen i rullelisten Filter indeholder følgende poster:

På denne måde kan man hurtigt skifte mellem den ufiltrerede visning og en visning, der er filtreret efter dine behov.

Værdi: <Egenskab>:

I dette felt kan du ved hjælp af Hurtig indtastning hurtigt tilpasse værdien for et filterkriterium for et defineret og aktiveret filter.

Faneblad Træ:

I træstrukturen vises alle komponenter til det før valgte placeringsrum i en hierarkisk struktur. Desuden viser et flueben før hver komponent / hvert strukturniveau, om de respektive komponenter vises eller skjules i viewet.

Faneblad Liste:

I listevisningen vises 3D-objekterne med deres elementbetegnelser, navne, artikelnumre og billedtekstpositioner. Et flueben før hver komponent viser, om de respektive komponenter vises eller skjules i visningen.

Kontekstmenu:

Menupunkt

Betydning

Marker alt (kun liste)

Marker alle poster på listen.

Tilpas kolonnebredde (kun liste)

Tilpasser bredden af samtlige kolonner i tabellen, så både overskrift og kolonneindhold er fuldstændig læselige.

Slå til / fra

Skjuler alle komponenter på det aktuelt markerede strukturniveau.

Skjul alle komponenter

Skjuler alle komponenter uafhængigt af det aktuelt markerede strukturniveau.

Vis alle komponenter

Viser alle komponenter uafhængigt af det aktuelt markerede strukturniveau.

Konfigurer visning

Afgør, hvordan placeringsrum og de deri indeholdte komponenter vises i navigatorens trævisning. De enkelte funktioner kan også anvendes i kombination. Et flueben foran funktionen viser, om den er aktiveret:

  • Elementbetegnelse: Viser elementbetegnelsen inklusive grupperingspræfiks, dette er standardindstillingen.
  • Elementbeskrivelse
  • KMB
  • Artikelnummer
  • Billedtekst-positionsnummer.

Hvis der ikke er markeret noget afkrydsningsfelt i dialogboksen Konfigurer visning, er det udelukkende elementbetegnelsen uden grupperingspræfiks, som vises træet i placeringsrums-navigatorens liste.

Den konfigurerbare trævisning til 3D-objektvalget gør det lettere at identificere 3D-objekter med den samme betegnelse (f.eks. logikelementer), idet der vises yderligere oplysninger (f.eks. elementbeskrivelser).