Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Roter og spejlvend

I EPLAN kan du både rotere og spejle såvel grafiske elementer som symboler og makroer. Grafiske elementer kan roteres og spejles omkring valgfrie rotationsvinkler og spejlingsakser. Symboler og makroer kan derimod kun roteres og spejles i 90°-trin, da disse handlinger baserer på udvekslingen af symbol- eller makrovarianter.

Du kan nemt og hurtigt oprette masterdata og deldiagrammer ved at rotere og spejlvende symboler og makroer.

Rotation og spejling af symboler

Ved rotation og spejling af symboler foretages der en intern udveksling af symbolvarianterne. Egenskabsanordningen for de placerede egenskabstekster (vist KMB, krydsreferencer osv.) bliver også roteret og spejlet.

Det betyder, at symboler altid kun kan roteres eller spejles i 90°-trin. For at sikre at resultatet af en rotation / spejling lever op til dine forventninger, skal symbolvarianterne i masterdataene have den korrekte opbygning. Ved anvendelse af funktionen Roter tages der højde for varianterne A til D.

Ved anvendelse af funktionen Spejl anvendes de spejlede varianter E-H ved symbolvarianterne A-D. Her vælges altid den variant, som ligger på den anden side af spejlingsaksen.

Rotation og spejling af makroer

Rotation og spejling af makroer (symbol- (*.ems) eller vinduesmakroer (*.ema)) sker på basis af makrovarianter. Her identificeres alle objekter i en makroboks internt. Ved den pågældende handling bevares de logiske informationer (f.eks. vist KMB, tilslutningsbetegnelser osv.), alle grafiske informationer (f.eks. symbolgrafikkens og egenskabsteksternes position samt symbolvarianten) hentes fra den pågældende makrovariant.

Hvis en nødvendig makrovariant ikke er tilgængelig for den pågældende makroboks, transformeres objekterne på basis af eksisterende symboler (roteret / spejlet). I et sådant tilfælde (eller hvis der opstår andre inkonsistenser) bliver du underrettet vis systemmeddelelserne.

Bemærk:

Hvis rotation og spejling af makroer kun skal udføres på grundlag af symboler, skal du ved udførelse af den pågældende handling trykke på tasten [Skift]. Hvis du anvender genvejstasten [Ctrl] + [Skift], udføres handlingen på grundlag af symboler, og samtidig bevares den originale makro.

Transformationspunkt for symbolvarianter

Normalt anvender man et symbols første tilslutning som referencepunkt for rotation og spejling. I symboleditoren har du mulighed for at definere et andet referencepunkt til en symbolvariant – det såkaldte "Transformationspunkt".

Det er interessant for dig, hvis du ved en af disse handlinger finder ud af, at en symbolvariant er inkonsistent opbygget (f.eks. symbolgrafik flyttet i forhold til tilslutningerne), eller hvis du får en systemmeddelelse til en makro (f.eks. objekt på forkert position).

Hvis du vil definere et transformationspunkt til en symbolvariant i symboleditoren, skal du tilføje egenskaben Transformationspunkt (ID 16045) til symbolegenskaberne for denne variant via egenskabsvalget.

Hver symbolvariant kan have et eget transformationspunkt, og her skelnes der mellem symbolvarianterne via indekset. Transformationspunktet indtastes som koordinatværdi, f.eks. "2.0/2.0". Her refererer indtastningen til indsætningspunktet for den pågældende symbolvariant.

Se også