Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Laghåndtering - <Projektnavn>

I denne dialogboks kan du for et projekt vise og ændre egenskaberne af EPLAN-standardlag. Desuden kan du oprette og slette egne lag som også eksportere eller importere konfigurationen af laghåndteringen. I dialogboksens titellinje vises navnet på det aktuelt udvalgte projekt.

Dialogboksen kan som en navigator forankres til andre valgfri brugerfladeelementer. Ændringer i dialogboksen gemmes med det samme.

Bemærk:

Inden du ændrer indstillinger af laghåndteringen for et projekt, bør du først eksportere konfigurationsfilen. På den måde har du sikkerhedskopieret standardindstillingerne og kan på et senere tidspunkt genoprette standardværdierne til lagene via import.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Træ:

I trævisningen vises lagene i en hierarkisk struktur. Denne struktur genereres af lagbeskrivelsen.

Hvis du markerer et eller flere lag eller knuder i træet, filtreres visningen af lagene i tabellen på tilsvarende vis.

Tabel:

I tabellen vises alle lag som er markeret i træet. Dobbeltklik på en kolonneoverskrift for at sortere lagene i oprykkende eller nedrykkende rækkefølge.

Et flerudvalg af lag er såvel i træet muligt som også i tabellen. Afhængigt af niveautypen indeholder tabellen følgende egenskaber:

Lag:

Her vises navnet af EPLAN-laget. Navnene af standardlag kan ikke ændres.

Ved oprettelse af egne lag, fører EPLAN her automatisk et navn ind (NYT_LAG_1, NYT_LAG_2 osv.). Disse navn kan du senere ændre. Lagnavnet skal være entydigt for hvert lag. Lagnavn må indeholde op til 255 tegn. På den måde er de kompatible med CAD-programmer.

Beskrivelse:

Her vises beskrivelse af EPLAN-laget. Lagbeskrivelser må forekomme flere gange. Trævisningen på venstre side af dialogboksen genereres af lagbeskrivelsen. Tekster bag punkter inden for lagbeskrivelsen evalueres som understruktur. Beskrivelser af EPLAN-standardlag kan ikke ændres.

Ved oprettelse af egne lag overtages beskrivelsen af det markerede lag eller – hvis der er markeret en knude – af det første lag under knuden. Disse lagbeskrivelser kan du senere ændre. Det er også muligt at oversætte beskrivelserne af de brugerdefinerede lag. For at sikre at der tages højde for lagbeskrivelsen ved den automatiske oversættelse, skal man i Projektindstillinger for oversættelsen i området "Projekt" markere afkrydsningsfeltet for egenskaben Lag: Beskrivelse.

Stregtype:

Her vises den stregtype, med hvilken elementerne af det tilsvarende lag vises. Vælg en af de mulige stregtyper fra rullelisten.

Mønsterlængde:

Til afbrudte streger, angiver du her længden efter hvilken stregmønsteret skal gentages. Vælg en værdi fra rullelisten, eller indtast en decimal-værdi manuelt.

Stregtykkelse:

Her angiver du, hvor tykt stregerne tegnes til elementerne på det tilsvarende lag. Vælg en værdi fra rullelisten, eller indtast en decimal-værdi manuelt.

Farve:

Her vises den farve, med hvilken elementerne af det tilsvarende lag vises. Via [...] åbner du dialogboksen Farvevalg, hvor du kan vælge en anden farve.

Transparens:

Indtast en transparensgrad for 3D-niveauer her. En værdi på 100 % gør komponenterne helt gennemsigtige.

Skriftstørrelse:

Her angiver du i hvilken størrelse egenskabstekster til lagene skal vises. Vælg en værdi fra rullelisten, eller indtast en decimal-værdi manuelt.

Tekstjustering:

Her angiver du, med hvilken tekstjustering egenskabstekster til lagene skal vises. Vælg en værdi fra rullelisten.

Vinkel:

Her angiver du, i hvilken vinkel egenskabstekster til lagene skal vises. Vælg en værdi fra rullelisten, eller indtast en decimal-værdi manuelt.

Rækkeafstand:

I dette felt angives den vertikale afstand mellem tekstdelene. Dvs. afstanden fra en tekstdels underkant til næste underkant. Rækkeafstanden er afhængig af den valgte skrifttype. Vælg en post fra rullelisten, eller indtast en værdi manuelt. Værdien "1" angiver enkelt rækkeafstand, værdien "2" angiver dobbelt rækkeafstand osv. Den enkelte rækkeafstand er 1,9 gange skriftstørrelsen (højden på det store bogstav "M").

Afstand mellem afsnit:

Her defineres den lodrette afstand mellem to forankrede egenskaber, der hører til den samme gruppe, hvad angår visningen. Vælg en værdi fra rullelisten, eller indtast en decimal-værdi manuelt.

Bemærk:

Vær opmærksom på, at for forankrede tekster bliver afstanden summen af indstillet rækkeafstand og afstanden mellem afsnit.

Tekstramme:

I denne rulleliste skal du vælge, om de tekster eller komponentbetegnelser, der er på det pågældende lag, skal omgives af en ramme, og om denne skal være rektangulær, ellipseformet eller oval. Rammens størrelse retter sig efter teksten. Hvis du vælger indstillingen Nej, vises der ingen tekstrammer for teksterne eller komponentbetegnelserne på dette lag.

Vist:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis elementerne, som er placeret på det tilsvarende lag, skal vises i grafikeditoren. Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, skjules elementerne.

Bemærk:

I EPLAN har du mulighed for at vise skjulte elementer på billedskærmen. Marker indstillingerne i afkrydsningsfeltet Vis skjulte elementer (Funktioner > Indstillinger > Bruger > Grafisk redigering > 2D). I disse brugerindstillinger kan du også definere en speciel farveindstilling til skjulte elementer.

Udskriv:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis elementerne, som er placeret på det tilsvarende lag, skal vises ved udskrivningen. Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, udskrives disse elementer ikke.

Spærret:

Dette afkrydsningsfelt er kun relevant for DXF- / DWG-import og -eksport. I AutoCAD kan man spærre bestemte lag (Layer) for redigering. Ved import af et spærret lag markeres dette afkrydsningsfelt automatisk, men laget kan dog redigeres i EPLAN. Ved eksport af lag definerer du via afkrydsningsfeltet, om de tilknyttede lag er spærret for redigering i AutoCAD.

Baggrund:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis elementerne, som er placeret på det tilsvarende lag, skal vises i baggrunden. Elementer på et lag, der er indstilles sådan, ligger altid i bund, altså bag autoconnect-linjerne. På denne måde kan du definere f.eks. en indsat billedfil eller en importeret DXF- / DWG-fil som baggrundsbillede. Elementerne kan kun redigeres, når funktionen Rediger baggrund er aktiveret.

Afkrydsningsfeltet til laget EPLAN705, Grafik.Baggrundsbillede er markeret som standard.

Skalerbar:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis elementerne på dette niveau skal skaleres med ved en skalering. En sådan skalering kan f.eks. udføres, hvis du ændrer sidemålestokken eller indsætter en makro på en side, som har en anden sidemålestok end den, der blev anvendt ved oprettelse af makroen. Ved skaleringen tilpasses stregtykkelsen, mønsterlængden og skriftstørrelsen på streger, tekster og målsætninger (tekster og pile).

3D-niveau:

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis dette niveau skal vælges og anvendes i placeringsrum. Afkrydsningsfeltet er som standard markeret for niveauer under knuden "3D-grafik".

Værktøjslinje:

I Værktøjslinjen ovenfor tabel, står følgende knapper til rådighed:

Trykknap

Betydning

(Ny)

Genererer et nyt lag.

(Slet)

Sletter de markerede lag. Lag, som anvendes i projektet, og EPLAN-standardlag kan ikke slettes.

(Søg)

Gør det muligt at søge efter alle de lag, som er i projektet, og målrettet af redigere de fundne steder.

(Ændr lagtildeling)

Gør det muligt at tildele et indstilleligt mållag til udvalgte objekter på et kildelag. Du har følgende valgmuligheder til at definere de objekter, som skal tildeles til et andet lag:

  • Objekter i søgeresultatlisten
  • Hele projektet
  • Hele siden
  • Udvalgte objekter på en side
  • Hele placeringsrummet
  • Udvalgte objekter i et placeringsrum.

(Importer)

Åbner dialogboksen Lagimport. Gør det muligt at importere en lag-konfigurationsfil.

(Eksporter)

Åbner dialogboksen Lageksport. Gør det muligt at eksportere en lag-konfigurationsfil.

Kontekstmenu:

Kontekstmenuen stiller – afhængigt af felttype (f.eks. dato, heltal, multisprog) – menupunkter til rådighed, som du kan anvende situationsafhængigt til f.eks. at påvirke tabelvisning eller redigere værdier i felter. Se en oversigt over disse kontekstmenupunkter i afsnittet Kontekstmenupunkter.

Se også