EPLAN-News

Konfigurer egenskabsanordninger

EPLAN platformen har nu en ny konfigurationsdialogboks, som gør det lettere at administrere og redigere brugerdefinerede egenskabsanordninger for 3D-artikelplaceringer og komponentsymboler i et projekt.

Fordel:

Den nye konfigurationsdialogboks giver dig et overblik over alle egenskabsanordninger i projektet. Det er nu også muligt at eksportere og importere egenskabsanordninger til flere forskellige artikelplaceringer eller komponentsymboler samt at redigere flere egenskabsanordninger på samme tid. Du kan nu også vælge at oversætte de navne, som skal vises for egenskabsanordningerne i projektet.

Dialogboksen Konfigurer egenskabsanordninger åbnes via menustien Projektdata > Konfigurer egenskabsanordninger. Denne dialogboks er bygget op på samme måde som den kendte dialogboks til egenskabskonfiguration.

Træ- og listevisning af egenskabsanordninger

Til venstre i dialogboksen kan du se en træ- og listevisning over brugerdefinerede egenskabsanordninger i det aktuelle projekt.

For at kunne begrænse antallet af viste egenskabsanordninger har du nu adgang til feltet Filter over træ- og listevisningen. Her gennemses egenskabsanordningerne både efter det identificerende navn og efter det viste navn.

Rediger brugerdefineret egenskabsanordning

Du kan anvende trykknapperne over træ- og listevisningen til at oprette, slette, eksportere og importere brugerdefinerede egenskabsanordninger fra et andet projekt og til det aktuelle projekt.

Ved oprettelse af nye egenskabsanordninger vises enten dialogboksen Funktionsdefinitioner eller Symbolvalg, alt efter hvilket hierarkiniveau der er valgt. Det markerede hierarkiniveau anvendes som filter.

I højre side af dialogboksen definerer du det identificerende navn og det viste navn for en ny brugerdefineret egenskabsanordning. Der kan her angives et vist navn på flere sprog og ikke kun på ét sprog som ved oprettelse af en egenskabsanordning i placeringsrummet eller diagrammet.

Den egentlige egenskabskonfiguration med tilhørende visningsindstillinger for 3D-artikelplaceringer foretages i fanebladet 3D-funktioner og for komponentsymboler i fanebladet Komponentsymbol samt i fanebladene Tilslutninger og Kontaktspejl. Du har samme indstillingsmuligheder som i fanebladet Visning til egenskabsdialogen.

Kontroller og fjern anvendelsen af egenskabsanordningen

I forbindelse med konfiguration har du mulighed for at kontrollere anvendelsen af de brugerdefinerede egenskabsanordninger og at fjerne ikke anvendte egenskabsanordninger.

Under trykknappen [Ekstra] kan du se de menupunkter, der kan anvendes: Kontroller anvendelse og Fjern egenskabsanordninger, som ikke anvendes. Menupunktet Kontroller anvendelse udfylder kolonnen Antal anvendelser i listevisningen med de aktuelle tal for, hvor ofte den pågældende egenskabsanordning anvendes i projektet. Fast definerede egenskabsanordninger bliver ikke fjernet.

Anvendte brugerdefinerede egenskabsanordninger kan søges via menupunktet Føj til søgeresultatliste i træ- og listevisningens kontekstmenu. Dette menupunkt kontrollerer anvendelsen af de markerede egenskabsanordninger i projektet og angiver de fundne objekter i søgeresultatlisten. Via kontekstmenupunktet Gå til (grafik) kan du således søge efter anvendte egenskabsanordninger for objekter som f.eks. komponentsymboler, artikelplaceringer osv. i grafikken.

Ændrede indstillinger af kontaktspejlet

Indstillingerne af kontaktspejlet hører til en egenskabsanordning. Egenskabsdialogerne for komponenterne i dette område er lavet om, så det også er muligt at konfigurere kontaktspejlindstillingerne.

I fanebladet Visning finder du ud over fanebladene Komponentsymbol og Tilslutninger også det nye faneblad Kontaktspejl. Dette faneblad erstatter rullelisten Kontaktspejl og fanebladet Kontaktspejlindstilling.

Du får vist et kontaktspejl for en funktion ved at klikke på trykknappen (Ny) i dette faneblad og definere tekstjusteringen for kontaktspejlet i følgedialogboksen ("I strømvejen", "Ved komponentsymbol"). Efter valg af en kontaktspejltekstjustering kan du redigere de kendte indstillinger for kontaktspejlet til højre i tabellen Egenskab / tildeling.

Anvisninger:

Se også