Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Artikelstyring: Moduler

Moduler har de samme egenskaber som artikler, men derudover indeholder de også lister med underartikler (såkaldte modulpositioner). Disse underartikler identificeres via en underordnet KMB eller et såkaldt "KMB-ID". Et modul er således en samling artikler, der tilhører flere sammenhængende komponenter (eksempelvis en motorstyring, der er monteret i et 19"-rack). Moduler er en af mulighederne for at afbilde komplekse komponenter i EPLAN platformen.

Et modul kan indeholde artikler, kombigrupper og yderligere moduler. Artiklerne, som er i moduler, indeholder derudover også oplysninger om artikelvarianterne. Specielt ved komponentvalg og ved rapporter bliver varianternes tekniske data også medtaget.

Fremgangsmåde

Mekaniske moduler

I 3D-montage-layoutet repræsenterer et mekanisk modul et standardelement, som en fabrikant får leveret komplet fra en anden fabrikant (f.eks. en tavlesokkel, der består af forskellige bestanddele som f.eks. sokkelhjørnestykke, sokkelpanel, kabelskinne osv.). I artikelstyringen opretter du et sådant modul under produktovergruppen "Mekanik". I modsætning til de andre moduler må mekaniske moduler kun indeholde artikler og ingen yderligere kombigrupper eller moduler.

Fremgangsmåde ved de mekaniske moduler svarer cirka til fremgangsmåde ved de andre moduler. Ved placeringen af et mekanisk modul i 3D-montage-layoutet skal du oprette en 3D-makro, som repræsenterer standardelementet, og som allerede indeholder alle modul-bestanddele. I forbindelse med den senere KMB-nummerering skal bestanddelene i 3D-makroen have et KMB-ID eller en underordnet KMB. De gemmer den færdige 3D-makro ved modulartiklen i artikelstyringen (på fanebladet Monteringsdata i feltet Grafikmakro).

Mekaniske moduler kan kun placeres som enhed. Derfor er indstillingen Placer modul fordelt i fanebladet Modul forudindstillet til funktionen "Placer modulartikler og bestanddele" og kan heller ikke ændres.

Ved placeringen af mekaniske moduler i placeringsrummet bestemmes længderne på de længdevariable elementer ud fra den gemte makro og indtastes i artikelreferencedataene i egenskaben Delmængde / længde (ID 31008). Ved et mekanisk modul vises der låsepunkter ved placeringen, sådan at et modul kan opstilles flere gange.

Se også