Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Importer PLC-data

I denne dialogboks importerer du PLC-data fra en PLC-konfigurationsfil eller fra en valgfri XML-fil. En sådan fil kan enten være genereret med et eksternt PLC-konfigurationsprogram, eller kan tidligere have været blevet eksporteret (og efterarbejdet) fra EPLAN. Afhængigt af indstillingerne overskrives dataene ved import, eller der importeres nye ekstra funktioner.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Importfilformat:

I rullelisten vises alle tilgængelige formater af PLC-konfigurationsprogrammer. Vælg det format, som den konfigurationsfil, der skal importeres, foreligger i.

Bemærk:

Filnavn:

I dette felt vises navnet på PLC-konfigurationsfilen. Via [...] kan du åbne filvalgsdialogboksen, hvor du kan vælge en fil fra en valgfri mappe.

Via kontekstmenupunktet Tilføj stivariabler går du til dialogboksen Vælg stivariabler, hvorfra du kan anvende en af de tilgængelige stivariabler.

Sprog:

I rullelisten vises alle de sprog, som er defineret for projektet i oversættelsesindstillingerne. Vælg det sprog, som PLC-dataene skal importeres til. Dataene er altid ensprogede.

Ved PLC-dataudveksling i AutomationML-format importeres alle sprog. Det her indstillede sprog definerer, på hvilket sprog udvekslingsfilens hovedsprog importeres.

Synkroniser funktioner:

Med denne funktion sammenligner EPLAN KMBen og typebetegnelserne for funktionerne i projektet med dem i konfigurationsfilen. PLC-dataene for eksisterende funktioner overskrives med de tilsvarende data fra konfigurationsfilen ved import. Funktioner, der endnu ikke er i projektet, genereres som ikke-placerede funktioner.

Via denne funktion kan man også overføre PLC-data til andre (f.eks. kopierede) projekter.

Bemærk:

I EPLAN er netværkstilslutningerne til de ethernet-baserede bus-systemer kompatible med hinanden. Ved importen af sådanne netværkstilslutninger registrerer EPLAN automatisk, om der foreligger et kompatibelt bus-system. Eksempelvis overskrives dataene for tilslutningerne til et ethernet-bus-system i projektet med dataene for et profinet-bus-system fra importfilen.

Generer alle funktioner på ny:

Med denne funktion oprettes der ikke-placerede funktioner for alle PLC-data fra konfigurationsfilen.

På denne måde kan du indsætte, og derefter anvende, alle nødvendige PLC-funktioner i et nyt projekt.

Start "Generer PLC-diagram":

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, åbnes dialogboksen Generer PLC-diagram automatisk efter importen. Der har du mulighed for automatisk at placere de importerede komponenter.

[Funktioner]:

Denne trykknap er aktiv, hvis du har valgt en af følgende poster i feltet Importfilformat:

I følgedialogboksen definerer du, om manglende artikler skal kontrolleres før importen. Hvis afkrydsningsfeltet Kontroller artikler før importen er markeret her, bliver det ved importen kontrolleret, om artikler, der anvendes i importfilen, kan findes i artikelstyringen. Her identificeres artiklerne ved hjælp af egenskaberne PLC-typebetegnelse eller Komponentbeskrivelse: Filnavn og Komponentbeskrivelse: Indeks i fil. Hvis komponenten indeholder underkomponenter, identificeres de passende artikler også ved hjælp af egenskaberne PLC-underkomponent x: På position / slot og PLC-underkomponent x: PLC-typebetegnelse eller PLC-underkomponent x: Komponentbeskrivelse: Indeks i fil.

Alle de artikler, der ikke bliver fundet, vises i et meldingsvindue i tabelform. I kolonnen PLC-typebetegnelse vises enten PLC-typebetegnelsen eller komponentbeskrivelsesfilen med indeks. Enhver manglende artikel angives kun en gang, også selv om den forekommer flere gange i importfilen. Via kontekstmenuen kan du kopiere posterne og efterfølgende f.eks. indsætte dem i en Excel-fil. Ved hjælp af denne liste kan du supplere artiklerne i artikelstyringen og derefter udføre importen på ny.

Se også