Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Indsæt stikben og stikdefinitioner

Stikben og stikdefinitioner kan defineres direkte ved indsætning af det tilsvarende symbol i diagrammet. I stik-navigatoren eller i komponent-navigatoren har du mulighed for at foruddefinere stikben og stikdefinitioner med bestemte egenskaber. Funktioner oprettet på denne måde kan du så placere i diagrammet på et senere tidspunkt. Stikdefinitioner skal være placerede, før du kan kopiere dem.

Tip:

Hvis det allerede ved projekteringen ligger fast, hvilke stikartikler der skal anvendes, kan du indsætte stikkene direkte som komponent (menupunkterne: Indsæt > Komponent). På den måde kan du nemt og hurtigt placere stikdefinitionen og de tilhørende stikben efter hinanden. Som placeringshjælp vises funktionsdefinitionen for det pågældende stikben. Du kan "blade" gennem funktionen med tasten [N].

Indsæt stikben

  1. Vælg menupunkterne Indsæt > Symbol.
  2. I dialogboksen Symbolvalg vælger du det ønskede stikben.
  3. Placer stikbenet på diagramsiden.
  4. I dialogboksen Egenskaber <...> indtaster du stikbenets komponentdata, f.eks. den viste KMB, i fanebladet Stikben.
  5. Klik på [OK].

    Hvis du har angivet en allerede eksisterende KMB, knyttes stikbenet til det tilsvarende stik.

    Hvis du har angivet et KMB, som endnu ikke eksisterer, genererer EPLAN et nyt stik. Dette har dog endnu ingen stikdefinition.

Tip:

Ved indsætning af et stikben vises ved siden af det symbol, der hænger ved cursoren, kendingsbogstavet sammen med et spørgsmålstegn (f.eks. "-X?"), såfremt der ikke findes noget yderligere stikben i søgeretningen for KMB-overførslen. Hvis du placerer stikbenet, genereres der et nyt stik.
Hvis der allerede er et stikben i søgeretningen for KMB-overtagelsen, skjules kendingsbogstavet ved siden af symbolet. Hvis du placerer stikbenet der, overtager det KMB fra det eksisterende stikben og tilknyttes således til det eksisterende stikben.

Hvis du ved indsætningen holder tasten [Skift] nede, fås den modsatte reaktion: Findes der intet stikben i søgeretning for KMB-overførslen, tilknyttes stikbenet til det sidst anvendte stik. Hvis der findes et stikben i søgeretning, genereres der et nyt stik.

Indsæt stikdefinition

  1. Vælg menupunkterne Indsæt > Stikdefinition.
  2. Placer stikdefinitionen på diagramsiden.
  3. I dialogboksen Egenskaber <...> kan du indtaste stikkets komponentdata i fanebladet Stikdefinition.
  4. Klik på [OK].

Se også