Ved fastlæggelse af optimale routingsruter er afstanden for routingslinier og elementer meget vigtig. Internt er der fastlagt en mindsteafstand mellem elementet og forbindelsens indgangspunkt i routingslinien på 10 mm. Hvis denne mindsteafstand blev underskredet, var det imidlertid muligt, at der opstod uventet lange routingsruter, eller at forbindelsen ikke blev routet.
Derfor blev der lagt en ny, dynamisk beregning af routingsruterne til grund, som tog afsæt i afstande og ledningsegenskaber. Programmet forsøger automatisk at beregne en optimal routingsrute, hvis mindsteafstanden mellem routingslinier og elementer ligger mellem 10 mm og forbindelsens radius. Diameteren og ledningens mindste bøjningsradius tages også med i beregningen.
I eksempel A er afstanden mellem element og routingslinie mere end 10 mm. Routingsruter indpasses op til halvdelen af afstanden.
I eksempel B er der et naboelement med en afstand under 10 mm. Routingsruterne indpasses alligevel inden for dette område.