De forskellige navigatorer tilbyder forskellige visninger af projektdataene. I Komponentnavigatoren vises f.eks. alle funktionerne med undtagelse af funktionerne for visningstyperne "Eksternt" og "Grafik", hvorimod Kabel-navigatoren kun viser kabler og skærme, og Klemmerække-navigatoren kun viser klemmerækker og klemmer.
Bemærk:
- Vær opmærksom på, at navigatorerne kun viser Delmængder af projektet. Funktioner for visningstyperne "Eksternt" eller "Grafik" vises således ikke i komponentnavigatoren. (Eksterne og grafiske funktioner hører ikke til projektet, og der køres derfor ikke rapporter over disse.)
Hvis der defineres kriterier til et filter i en navigator, som ikke kan vises i den pågældende navigator (f.eks. værdien "Eksternt" for kriteriet "Visningstype"), kan der heller ikke filtreres efter disse objekter. - Tællerens førende nuller ignoreres ved sorteringen i navigatorerne. Sorteringen af siderne og funktionerne er ikke alfanumerisk i dette tilfælde.
Et projekt indeholder klemmerækkebetegnelser med et ulige antal førende nuller. Klemmerækkerne sorteres i følgende rækkefølge i klemmerække-navigatoren:
X001311
X1312
X01313
X1511
X1611.
Ved en alfanumerisk sortering (som f.eks. i MS Excel) er rækkefølgen:
X001311
X01313
X1312
X1511
X1611.
Visning ved flere åbnede projekter
I navigatorerne kan man vises dataene for flere projekter samtidig. Hvis flere projekter er åbne, vises desuden projektnavnet som øverste niveau i trævisningen. Som orienteringshjælp vises projektnavnet også på navigatorens overskriftslinje.
I den forbindelse findes det aktuelle projekt fra valget i side-navigatoren, hvor det er uden betydning, hvilket vindue der har fokus, og hvilke objekter der er valgt der. Projektnavnet opdateres altså altid, og sidenavnet opdateres først, når en anden side er åbnet.
Valgmuligheder i trævisningen
Hvis du har markeret et niveaui trævisningen, markeres dermed alle objekter, som befinder sig under dette niveau. Hvilke objekter der kan vælges afhænger dog af den pågældende navigator.
Du har åbnet flere projekter. Nu skal du åbne side-navigatoren og klemmerække-navigatoren. Hvis du markerer et projekt i side-navigatoren, vælges alle sider og de komponenter, der er placeret på siderne. Hvis du derimod markerer et projekt i klemmerække-navigatoren, vælges kun klemmerækkerne og klemmerne i projektet, da alle andre komponenter så at sige er blevet filtreret væk.
Hvis du har defineret og aktiveret et filter i en navigator, tages der hensyn til dette filter, når der foretages et valg. Også når projektniveauet er markeret, er det kun de filtrerede data, som er indeholdt i valget.
Redigeringsmuligheder
I de forskellige navigatorer er det kun muligt at redigere de projektdata, som kan vises eller vælges der:
- Fra side-navigatorerne kan du redigere siders egenskaber, såvel som de funktioner, der er placeret på disse sider.
- Fra komponent-navigatoren kan du redigere egenskaberne for alle de funktioner, som eksisterer i projektet.
- Fra klemmerække-navigatoren kan du redigere egenskaberne for klemmerækker og klemmer. Du kan dog ikke redigere egenskaberne for kabler eller stik her.
- Fra kabel-navigatoren kan du redigere egenskaberne for kabler og skærme, men ikke for klemmerækker eller stik. Det samme gælder for de andre navigatorer.
Hvis du har defineret og aktiveret et filter i en navigator, redigeres kun de data, som er valgt og filtreret i dialogboksen. Dette gælder også, hvis et projekt er markeret.
En redigeringshandling kan kun udføres, hvis der er valgt egnede data. Er det ikke tilfældet, fremtoner en melding.
Oplysninger om indstillingen "Anvend på hele projektet"
Ved nogle redigeringshandlinger, f.eks. ved nummerering, har du mulighed for ikke bare at udføre redigeringen for det aktuelle valg, men at udvide den til hele projektet. De pågældende dialogbokse indeholder desuden afkrydsningsfeltet Anvend på hele projektet.
Bemærk:
I de specielle projektdata-navigatorer til klemmerækker, stik, PLC-data osv. er det ikke kun de der viste funktioner, der redigeres, men alle projektets komponenter. I side-navigatoren redigeres desuden de ikke-placerede funktioner, som ellers ikke ville være indeholdt i valget. Der tages ikke hensyn til et eventuelt indstillet filter.
Du har markeret en side i side-navigatoren og vælger menupunkterne Projektdata > Komponenter > Nummerer. I dialogboksen Nummerer markerer du afkrydsningsfeltet Anvend på hele projektet. Da nummereres alle komponenter i projektet, også de ikke-placerede. Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, nummereres kun de komponenter, som er placeret på den markerede side.
Du har markeret tre klemmerækker i klemmerække-navigatoren og vælger menupunkterne Projektdata > Komponenter > Nummerer. I dialogboksen Nummerer markerer du afkrydsningsfeltet Anvend på hele projektet. Derefter nummereres alle komponenter i projektet. Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, nummereres kun de markerede klemmerækker.
Du har markeret et projekt i klemmerække-navigatoren og desuden indstillet som filterkriterium, at der kun tages hensyn placeringen ET1. Filtret er aktivt. Vælg menupunkterne Projektdata > Komponenter > Nummerer. Hvis afkrydsningsfeltet Anvend på hele projektet er markeret i dialogboksen Nummerer, nummereres alle komponenter i projektet. Der tages i dette tilfælde ikke hensyn til filtret. Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, nummereres kun klemmerækkerne for placeringen ET1.
Navigatorer og meldingsstyring
Efter udførelsen af testkørsler mærkes fejlagtige funktioner i navigatorerne til funktioner med et udråbstegn. Hvis du markerer en funktion der og markerer afkrydsningsfeltet Valg i dialogboksen Meldingsstyring - <Projektnavn>, så vises i meldingsstyringen kun de meldinger, der hører til denne funktion.
Hvis du markerer afkrydsningsfeltet, mens du befinder dig i side-navigatoren, vises i meldingsstyringen kun meldinger for objekter på de pågældende sider; hvis du markerer afkrydsningsfeltet fra grafikeditoren, vises meldingerne for de netop valgte komponentsymboler, forbindelsesdefinitionspunkter og referencepunkter.
Se også