Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Masterdata: Datalagring

Ved datalagring af masterdataene skelnes der i princippet mellem lagring af Projektmasterdata og lagring af Systemmasterdata.

Datalagring projektmasterdata

I princippet er arbejdsmetoden for projektmasterdata refererende, hvor masterdataene integreres i projektet, ved at generere en kopi i projektet af f.eks.et symbolbibliotek, som anvendes senere.
Projektmasterdataene lagres altså projektspecifikt. De synkroniseres automatisk med masterdatapoolen ved åbning af projektet, såvel som under sikkerhedskopiering / genopretning, hvis afkrydsningsfeltet Synkroniser projektmasterdata ved åbning (under Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Administration > Generelt) er markeret.

Datamængden, som ved denne arbejdsmetode er noget større, accepteres, da der normalt er nok plads på harddisken, og da de nødvendige masterdata har et relativt lille pladsbehov.

Referencerne henholder sig til masterdataenes projektspecifikke kopier, som f.eks. symbolbibliotekerne i projektdatabasen, plotrammerne i projektmappen osv. Undtaget er makroer og fremmedsprog; sidstnævnte integreres i diagrammet fil- eller ordvis.

Datalagring systemmasterdata

Makroer, formularer og plotrammer gemmes som enkeltfiler. Formatet er tekstformatet XML. Symbolbiblioteker består derimod af flere binærfiler i en egen mappestruktur.

Enkeltfilerne redigeres af symbol-, formular- og plotrammeeditoren, og EPLAN arbejder ved lagringen i projekter altid med enkeltfilerne eller biblioteket.

Til dokumentationsformål kan enkeltfilerne indlæses enkeltvis i såkaldte dokumentationsprojekter (Hjælpeprogrammer > Rapporter > Generer).

Bemærk:

Der findes ingen automatisk udløbende funktioner til synkronisering mellem enkeltfil og masterdataprojekt; alle handlinger skal opstartes manuelt. Dette muliggør på den ene side struktureringen af filerne i mapper, og på den anden side enkel administrering af de enkelte filer (opdatering, kopiering, afsendelse ...).

Se også