Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Route forbindelser mellem forskellige identifikationsstrukturer

Hvis du vil route forbindelser, som forløber mellem forskellige identifikationsstrukturer (f.eks. forbindelser mellem to tavler på forskellige placeringer), skal de tilsluttede funktioner være til stede som topologi-funktioner. EPLAN hjælper dig ved at give dig mulighed for manuelt eller automatisk at generere disse topologi-funktioner og de tilhørende routingslinier.

Udgangspunktet ved denne fremgangsmåde er Strukturroutingspunkter, og disse repræsenterer en bestemt identifikationsstruktur. Ved et strukturroutingspunkt vælger du engen manuelt de ønskede funktioner, som der skal genereres topologi-funktioner af, eller også lader du dem generere automatisk. Ved en efterfølgende routing genererer du routingsforbindelser mellem funktionerne i forskellige identifikationsstrukturer.

Hvis du efterfølgende vil placere topologi-funktionerne og routingslinierne, skal du først placere de ikke-placerede topologi-funktioner på routingspunktets diagramside og derefter anvende funktionaliteten til automatisk placering af ikke-placerede routingslinier.

I dette afsnit beskrives fremgangsmåden ved routing af forbindelser mellem to forskellige identifikationsstrukturer. På samme måde kan man også route forbindelser mellem flere forskellige identifikationsstrukturer. Dette kræver yderligere strukturroutingspunkter.

Forudsætninger:

Route forbindelser med automatisk generering af topologi-funktioner

  1. Marker de to strukturroutingspunkter på topologi-siden eller i topologi-navigatoren.
  2. Vælg menupunkterne Projektdata > Topologi > Generer topologi-funktioner > Automatisk.

    Der genereres ikke-placerede topologi-funktioner af de flerpolede eller enpolede funktioner, der svarer til den identificerende struktur for de markerede strukturroutingspunkter. De således genererede topologi-funktioner forbindes med strukturroutingspunkterne via ikke-placerede routingslinier.
  3. Marker de flerpolede forbindelser (f.eks. i forbindelses-navigatoren) eller topologi-funktionerne i topologi-navigatoren, eller marker projektet i side-navigatoren, og vælg menupunkterne Projektdata > Topologi > Route.

    Der genereres der ikke-placerede routingsforbindelser mellem funktionerne i den første identifikationsstruktur (valgt ved strukturroutingspunkt 1) og funktionerne i den anden identifikationsstruktur (valgt ved strukturroutingspunkt 2).

Tip:

I egenskabsdialogen til et strukturroutingspunkt kan du definere et filter i fanebladet Tilsluttede strukturer. Et sådant filter kan anvendes til at begrænse genereringen af de ikke-placerede topologi-funktioner til en delmængde af funktionerne, der svarer til identifikationsstrukturen for det markerede strukturroutingspunkt og de strukturroutingspunkter, der er sluttet hertil. Dermed kan du eksempelvis filtrere efter funktioner, der befinder sig på en bestemt placering, eller som har en bestemt funktionsdefinition.

Route forbindelser med manuel generering af topologi-funktioner

  1. Marker det første strukturroutingspunkt på topologi-siden eller i topologi-navigatoren.
  2. Vælg menupunkterne Projektdata > Topologi > Generer topologi-funktioner > Manuel.
  3. I dialogboksen Generer topologi-funktioner i området Hovedfunktioner uden topologi vælger du de ønskede funktioner for den første identificerende struktur, som der skal genereres topologi-funktioner til.
  4. Bevæg de markerede funktioner til listen Tilsluttede topologi-funktioner ved hjælp af pilen.
  5. Klik på [OK].

    De ikke-placerede topologi-funktioner genereres og forbindes med strukturroutingspunktet via ikke-placerede routingslinier.
  6. Ved det andet strukturroutingspunkt genererer du på samme måde ikke-placerede topologi-funktioner og routingslinier til den anden identifikationsstruktur.
  7. Marker de flerpolede forbindelser (f.eks. i forbindelses-navigatoren) eller topologi-funktionerne i topologi-navigatoren, eller marker projektet i side-navigatoren, og vælg menupunkterne Projektdata > Topologi > Route.

    Der genereres der ikke-placerede routingsforbindelser mellem funktionerne i den første identifikationsstruktur (valgt ved strukturroutingspunkt 1) og funktionerne i den anden identifikationsstruktur (valgt ved strukturroutingspunkt 2).

Tip:

Menupunkterne Projektdata > Topologi > Generer topologi-funktioner > Manuel giver dig mulighed for altid at åbne dialogboksen Generer topologi-funktioner. Der kan du se de genererede topologi-funktioner og om nødvendigt ændre dem efterfølgende. De automatisk genererede topologi-funktioner vises også i denne dialogboks.

Placer topologi-funktioner

  1. Hvis du vil placere tidligere genererede, ikke-placerede topologi-funktionerne og routingslinierne, skal du først åbne en topologi-side i grafikeditoren og der placere de to strukturroutingspunkter og den forbindende routingslinie (såfremt dette ikke er sket endnu).
  2. Marker de ikke-placerede topologi-funktioner i topologi-navigatoren, og vælg kontekstmenupunktet Placer > Topologi.

    Den første funktion hænger ved markøren.
  3. Placer funktionerne en efter en på topologi-siden ved at klikke med venstre musetast.
  4. Marker de ikke-placerede routingslinier i topologi-navigatoren, og vælg kontekstmenupunktet Placer > Automatisk.

    Topologi-funktionerne forbindes en efter en med det tilhørende strukturroutingspunkt.

Se også