Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Bestemmelse af forbindelseslængden (topologi)

Længden på en routingsforbindelse beregnes ud fra følgende komponenter:

Bestemmelse af tilslutningslængderne for kilde og mål

Tilslutningslængden for en enkelt forbindelse er sammensat af den længde, som blev fastlagt for den tilhørende tilslutning i tilslutningsmønsteret, og tilslutningslængdetillægget fra kilde- og målfunktionen.

Ved længdebestemmelsen fra tilslutningsmønsteret sammenlægges værdierne fra felterne X-position, Y-position og Z-position for hver tilslutning (dette svarer til en vinkelret fortrådning). Hertil lægges posten i feltet Tillægslængde, eller - hvis denne er 0 - værdien for artiklens egenskab Tillægslængde (standard). Ved et lokalt tilslutningsmønster tages der ikke hensyn til egenskaben Tillægslængde (standard).

Tilslutningslængdetillæg indtastes ved kilde- og målfunktionen i egenskaben Topologi: Tilslutningslængdetillæg. Her kan du f.eks. indtaste længden fra det sidste routingspunkt til elementet.

Routing af kabler

Forbindelserne for et kabel routes i første omgang i enkeltforbindelser. Når et kabels første forbindelse routes, routes alle andre af kablets forbindelser også automatisk.

Efterfølgende bestemmes automatisk de routingslinier, igennem hvilke flertallet af kablets enkeltforbindelser går. Denne "fælles vej" bliver til standarden for alle kablets forbindelser og indtastes egenskaben Topologi: Routingsrute ved kablet. Derefter routes alle kablets forbindelser igen automatisk under hensyntagen til denne standard.

Kabellængden beregnes af længden på den "fælles vej" (X) og tilslutningslængderne for kilde og mål (X1 + X2).

Kablets tilslutningslængde fremkommer af den længste tilslutningslængde for de enkelte kabelforbindelser (længde fra det sidste punkt på den "fælles vej" til tilslutningen i komponenten), og tilslutningslængdetillægget ved kilde- og målfunktion. Kabelforbindelserne tilslutningslængder bestemmes via tilslutningsmønsteret for hver enkelt tilslutning.

Der kan kun routes kabler, hvis alle kablets enkeltforbindelser er defineret entydigt. Forbindelser identificeres via egenskaberne Farve / nummer og Parindeks, og derfor skal disse egenskaber have forskellige værdier.

Kablets afisoleringslængde

Afisoleringslængden bestemmes via tilslutningsmønsteret. Ved hver tilslutning sammenlægges værdierne i felterne X-position, Y-position og Z-position (dette svarer til en vinkelret fortrådning). Hertil lægges posten i feltet Tillægslængde, eller - hvis denne er 0 - værdien for artiklens egenskab Tillægslængde (standard). Ved et lokalt tilslutningsmønster tages der ikke hensyn til egenskaben Tillægslængde (standard).

Den største fastlagte værdi for enkeltforbindelserne indtastes ved kablet i egenskaberne Kabel / slangebundt: Afisoleringslængde kilde og Kabel / slangebundt: Afisoleringslængde mål.

Se også