Ledningsfordelere kan indsættes i routingslinie-net som topologi-funktioner. Hvis der anvendes flere ledningsfordelere i en komponent, må der kun forekomme en (hovedfunktionen) med visningstypen "Topologi", og denne repræsenterer hele komponenten.
Ledningsfordeler uden gennemgående forbindelser
Ledningsfordeler uden gennemgående forbindelser betragtes som normale komponenter. Forbindelser, der ender ved en ledningsfordeler, routes som alle andre forbindelser direkte fra kilden og til målet.
Ledningsfordeler med gennemgående forbindelser
Hvis du i den flerpolede visning har projekteret med gennemgående forbindelser, indeholder de pågældende forbindelser oplysninger om, gennem hvilke ledningsfordelere de løber. Disse oplysninger gemmes i egenskaben Ledningsfordelere med gennemløb og inkluderes ved routing.
For at sikre at en routingsforbindelse løber gennem en ledningsfordeler, skal du definere denne ledningsfordelers placering ved hjælp af et routingspunkt. Til dette formål placeres ledningsfordeleren i nærheden af et routingspunkt, gennem hvilket routingsruten fører. Ved routing genereres der så en automatisk routingslinie med længden "Nul" fra ledningsfordeleren og til routingspunktet. Alternativt kan du slutte ledningsfordeleren til routingspunktet via en manuelt indsat routingslinie.
Ved routing beregner man først routingsruten fra kilden og til målet. De routingspunkter, som routingsruten indeholder undersøges for, om der er sluttet en ledningsfordeler direkte hertil (dvs. via en enkelt automatisk eller manuelt placeret routingslinie). Hvis dette er tilfældet, indtastes ledningsfordelerens KMB i egenskaben Topologi: Ledningsfordelere med gennemløb (sorteret) I denne egenskab oplistes alle ledningsfordelere, som forbindelsen gennemløber, fra kilde til mål i rækkefølge. Når ledningsfordelerne er blevet fundet, routes forbindelsen på ny og føres her via ledningsfordelerne.
Egenskaben Ledningsfordelere med gennemløb bestemmer, hvilke ledningsfordelere routingsforbindelsen skal gennemløbe. Hvis ikke alle ledningsfordelere bliver fundet ved routingen, eksempelvis fordi en ledningsfordeler ikke findes som topologi-funktion, eller fordi en ledningsfordeler ikke ligger på routingsruten, udskrives en tilsvarende melding. I denne situation skal du ændre ledningsfordelerens position eller forbindelsens routing, sådan at routingsruten fører forbi ledningsfordeleren.
Egenskaber for forbindelser
Følgende egenskaber leverer oplysninger om de eksisterende ledningsfordelere til en forbindelse. Her undersøges kun forbindelser, der gennemløber mindst en ledningsfordeler.
- Ledningsfordelere på plads (ID 31139): Angiver, om forbindelsen gennemløber mindst en ledningsfordeler. Denne egenskab kan anvendes som filterkriterium for forbindelseslister.
- Ledningsfordelere med gennemløb (ID 31136): Udskriver KMB på de ledningsfordelere, som gennemløber forbindelsen. De enkelte værdier adskilles med semikolon og sorteres alfanumerisk. Denne egenskab kan anvendes i rapporter.
- Topologi: Ledningsfordelere med gennemløb (sorteret) (ID 31137): Angiver KMB for ledningsfordelerne ved en routingsforbindelse, som forbindelsen gennemløber. Indekset anvendes til at skelne mellem de enkelte ledningsfordelere, sorteret i rækkefølge fra kilde til mål. Denne egenskab kan anvendes i rapporter.
- Topologi: Afstand fra ledningsfordelerne til kilden (ID 31138): Angiver positionen på de gennemløbende ledningsfordelere for denne forbindelse ved en routingsforbindelse. Her angives afstanden mellem ledningsfordeleren og kilden til forbindelsen. Indekset anvendes til at skelne mellem de enkelte ledningsfordelere, sorteret i rækkefølge fra kilde til mål. Denne egenskab kan anvendes i rapporter.
Se også
Forbindelsessymboler: Grundlæggende
Forbindelsessymboler: Ledningsfordelere og -forbindelser