Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

EPLAN-kommandolinjeparametre

Som ved mange andre programmer kan du også starte EPLAN via en ikke-grafisk brugerflade. Dertil stiller vi dig tilsvarende kommandolinjeparametre til rådighed, som du kan indtaste over Windows-kommandoprompten, over en anden konsol eller Windows-kommandoen Kør.

Det egentlige opkald af EPLAN sker ved angivelse af den eksekverbare fil Eplan.exe. Ved indtastning af denne kommando skal du være opmærksom på den filsti, hvor EXE-filen blev placeret ved installationen.

Kommandosyntaks

Eplan.exe handling /Parameter1:Værdi1 /Parameter2:Værdi2 /Parameter3:Værdi3

Kommando, handling og parameter adskilles med et mellemrum ved indtastningen. For hvert kommandolinjeopkald er der altid kun mulighed for at udføre en handling. Alle parametre, som i kommandolinjen følger handlingsnavnet og begynder med "/" eller "-", overføres til handlingen som parametre.

EPLAN stiller flere automatiske handlinger til rådighed for dig, og ved hjælp af dem kan du udføre fuldstændige opgaver pr. kommandolinje, uden at der derved vises en dialogboks.

Generelle kommandolinjeparametre

Udover en handlings parametre kan du i en kommandolinje også indsætte flere generelle kommandoparametre. Uden disse almene parametre som f.eks. /Auto kan EPLAN ikke afsluttes automatisk eller startes skjult. De almene parametre skal angives foran handlingsnavnet.

Eplan.exe /GenParameter handling /Parameter1:Værdi1

Bemærk:

Vær ved indtastningen opmærksom på, at kommandolinjeparametrene skrives korrekt med stort / småt. Handlingsnavnets skrivemåde og parametret skal stemme overens med den skrivemåde, der er opført her.

Hvis der opstår en fejl ved udførelse af en kommandolinje, så protokolleres den i systemmeddelelserne (under menupunkterne Hjælpeprogrammer > Systemmeddelelser).

Se også