På diagramsider forbindes tilslutninger fra komponentsymboler eller forbindelsessymboler, som findes præcist overfor hinanden horisontalt eller vertikalt, automatisk. Dette betegnes som autoconnecting, og forbindelseslinjerne, som genereres på denne måde, kaldes autoconnect-linjer. Ved tilføjelse og forskydning af symboler, vises et preview af autoconnect-linjerne.
Autoconnect-linjerne er rent grafiske, op til det tidspunkt, hvor forbindelserne genereres. Dette sker automatisk ved mange handlinger (f.eks. ved åbning af en side), men kan også til enhver tid udføres manuelt. Den enkelte forbindelse kan modtage sine data via projektindstillinger, fra potentialet eller fra forbindelsesdefinitionspunktet.
Forbindelsernes forløb tegner sig via Forbindelsessymboler såsom t-stykker eller kryds. I denne forbindelse kan forbindelsesafgreningerne og -krydsene enten vises som enkelt punkt eller med måldefinition. I sidstnævnte tilfælde er forbindelsesrækkefølgen direkte synlig; denne fastlægges via forbindelsessymbolets (målvisningens) indre logik.
Forbindelser vises på diagrammet i overensstemmelse med de indstillede linjedata. Du kan indstille linjedata for projektet, potentialet eller for enkelte forbindelser.
Forbindelsernes kilde og mål
Til en forbindelse hører altid de oplysninger, hvortil begge ender er tilsluttet; dette er forbindelsens kilde og mål. For at søge efter kilde og mål sammenlignes de tilsluttede funktioners komponentbetegnelser som standard. For at kunne foretage en sammenligning inddrages sorteringen af strukturkendetegnene i reference-administrationen, og den "mindste" komponentbetegnelse bliver til kilden. Desuden tages der hensyn til ikke-placerede forbindelser. Hvis der er flere forbindelser mellem to funktioner, så er den ene funktion altid kilden for alle forbindelser og den anden funktion er altid målet for alle forbindelser.
Eksempel: En "mindre" KMB ved samme strukturkendetegn betyder et mindre tal som tæller / tilslutningsbetegnelse (f.eks. EB3+ET4-X1:2 < EB3+ET4-X1:5) eller et kendingsbogstav, som alfabetisk kommer før det andet kendingsbogstav (f.eks. EB3+ET4-K1:2 < EB3+ET4-X1:2).
Ved uens strukturkendetegn er det kendetegnets position i reference-administrationen, der er afgørende. Her betyder et "mindre" kendetegn, at det står højere oppe i den pågældende tabel. Derfor er kendetegnet for placering ET1 som standard placeret før kendetegnet ET3. Tilsvarende er f.eks. EB3+ET1-X1:10 kilden og EB3+ET3-X1:4 målet for en forbindelse.
Bemærkninger:
- Via forbindelsesdefinitionspunktet kan du på nogle forbindelser skifte retning på forbindelsen (dvs. bytte om på kilde og mål). Forbindelsessymboler (f.eks. vinkler, T-stykker) kan ikke være mål. Skærme anbringes ofte kun ensidet; i dette tilfælde er skærmen selv målet.
- Via indstillingen Bestem forbindelsers kilde og mål ud fra placeringen (findes under menupunkterne Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Forbindelser > Generelt) kan du definere, at forbindelsernes kilde og mål ikke skal bestemmes via KMB'en, men via de tilsluttede funktioneres grafiske position. Dette svarer til adfærden i EPLAN før version 1.9 SP 1. Kabelforbindelserne påvirkes ikke af denne indstilling.
Se også
Definer forbindelsesegenskaber via forbindelsesdefinitionspunkter