Hvis tilslutningerne fra to symboler står præcist vandret og lodret overfor hinanden, tegnes der i diagrammet automatisk forbindelseslinjer imellem symbolerne ("Autoconnecting"). Kun disse autoconnect-linjer registreres og rapporteres i diagrammet som el-forbindelser imellem symbolerne. Autoconnecting er kun aktivt på diagramsider.
Med forbindelsessymboler kan du påvirke forløbet for automatiske forbindelser.
Grafiske forbindelsessymboler
Rent grafiske forbindelsessymboler såsom vinkler, T-stykker, kryds, lasker og referencepunkter anvendes til at gengive retningsændringer og forgreninger for forbindelseslinjer i diagrammet. Egenskaber som komponent-, symbol-, funktions- og artikeldata kan ikke tildeles til disse diagramobjekter. Forbindelsessymbolerne, der ikke har nogen funktionsdefinitioner, administreres i symbolbiblioteket SPECIAL.slk.
Målvisningen beskriver den indre logik af et symbol, dvs. imellem hvilke tilslutninger indenfor et symbol der forløber en forbindelse. Den gemmes som egenskab ved symbolet.
Logiske forbindelsessymboler
Ud over rent grafiske forbindelsessymboler kan der i EPLAN også anvendes forbindelsessymboler, der viser funktioner. Dertil hører ledningsfordelere og -forbindelser samt samleskinner. Til disse kan der tildeles egenskaber som komponent-, symbol-, funktions- og artikeldata. Disse objekters egenskaber kan rapporteres og eksempelvis udskrives i forbindelses- og / eller styklister.
Se også
Forbindelsessymboler: Grundlæggende
Forbindelsessymboler: Visning af forbindelsesretning
Forbindelsessymboler: Samleskinner