Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Forbindelsessymboler: Ledningsfordelere og -forbindelser

Ledningsfordeler og -forbindelser er logiske forbindelsessymboler, som repræsenterer funktioner. Til disse kan der tildeles egenskaber som komponent-, symbol-, funktions- og artikeldata. Disse objekters egenskaber kan rapporteres og eksempelvis udskrives i forbindelses- og / eller styklister.

Hvis der anvendes flere ledningsfordelere eller -forbindelser i en komponent, er en af dem hovedfunktionen, som indeholder artikeloplysningerne. I dette tilfælde skal du tildele forskellige tilslutningsbetegnelser til ledningsfordelerne / -forbindelserne, også selv om elementerne selv som oftest ikke selv har nogen.

Følgende forbindelsessymboler er funktioner:

Ledningsfordeler

Ledningsfordelere er forsynet med flere tilslutninger og anvendes til at fordele eller forgrene forbindelser. De relevante logiske forbindelsessymboler kan indsættes i diagrammet som T-stykke eller kryds.

Inden for fluidteknikken og procesteknikken anvendes ledningsfordelere til fordeling af fluidmediet i et fluidteknisk anlæg. Ledningsfordelere anvendes til at forgrene forbindelser eller kabler i elektroteknikken. Ofte placeres ledningsfordelere i en gennemløbende forbindelse, uden at der skæres i denne, f.eks. hægtet fast i en ledning. En multi-ledningsfordeler kan også anvendes til forgrening af et helt kabel. En sådan ledningsfordeler betegnes også som kabelforgrening.

Ledningsfordeler med gennemgående forbindelser

Forbindelser ender som standard ved en ledningsfordeler. Via egenskaben Gennemgående forbindelse mellem tilslutningerne (ID 20331) kan man dog definere, at forbindelser mellem bestemte tilslutninger videresendes. Sådanne ledningsfordelere med gennemgående forbindelser kan f.eks. forekomme i kabelbundter.

Ved generering af forbindelsen genereres der en gennemgående forbindelse ved de tilslutninger, der er indstillet til gennemgående forbindelser, af delforbindelserne. Ved udskriften af forbindelseslister og ved forbindelsesnummereringen tages der højde for de gennemgående forbindelser (og ikke delforbindelserne). Ved forbindelsesnummereringen placeres der dog ekstra forbindelsesdefinitionspunkter – afhængigt af de valgte indstillinger.

Bemærk:

Ledningsforbindelse

Ledningsforbindelser gør det muligt at sammenknytte forbindelser med hinanden. De relevante logiske forbindelsessymboler kan indsættes i diagrammet som vinkler eller lige linjer.

Ledningsforbindelser anvendes for det første i fluidteknikken for at kunne anvende forskellige tværsnit i en forbindelse. Dertil anvendes såkaldte "reduktionsstykker". For det andet anvendes ledningsforbindelser der, hvor forskellige forbindelsestyper mødes, f.eks. rør og slanger.
I elektroteknikken indsættes der f.eks. krydsforbindelser for at forbinde lederne i et kabel med hinanden.

Se også