Funktionsdiagrammer kan oprettes på en eksisterende side eller på en ny side. Her beskrives oprettelsen af et funktionsdiagram på en ny side. Fremgangsmåden til oprettelse af funktionsdiagrammer på eksisterende sider er den samme.
Forudsætninger:
- Du har åbnet et projekt.
- Du har tilføjet symbolbiblioteket OS_SYM_ESS.slk til projektet. (Du kan foretage den relevante indstilling via menupunkterne Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Administration > Symbolbiblioteker.)
- I projektindstillingerne har du defineret det specialsymbol, som anvendes til placeringen af egenskabsteksterne i sekvensdiagrammer (f.eks. OS1 til et tekstorienteret funktionsdiagram eller OS2 til et symbolorienteret funktionsdiagram).
- Du har indsat funktioner eller komponenter i projektet og har her indtastet de nødvendige værdier for egenskaberne Funktionstekst, Tilstand [1] til Tilstand [10] osv.
Bemærkninger:
- Hvis du opretter et symbolorienteret funktionsdiagram, skal projektindstillingen Funktionel placering med symbolgrafik være aktiveret. Indstillingen skal være deaktiveret ved et tekstorienteret funktionsdiagram.
- Egenskaben Tilstand [10] er indstillet som standard for indtastningen af variabler til GRAFCET-diagrammerne.
Opret projektside til sekvensdiagram
- Opret en ny projektside via menupunkterne Side > Ny.
- Vælg posten "Oversigt (I)" i dialogboksen Ny side i feltet Sidetype, og indtast en beskrivende tekst til projektsiden i feltet Sidebeskrivelse.
- I tabelfeltet Formularnavn vælger du den formular, der skal anvendes, f.eks. F28_001.f28 til et tekstorienteret funktionsdiagram eller F28_002.f28 til et symbolorienteret funktionsdiagram.
- Indtast værdien "3 mm" i tabellen i feltet Grid.
- Klik på [OK].
Der genereres en projektside, som indeholder den valgte formular til et sekvensdiagram.
Hvis gridindstillingerne og den anvendte formular passer sammen, ligger gridpunkterne i midten af de tabelceller, der er defineret i formularen. Dette letter den korrekte placering af komponenterne og sekvenser.
Placer komponenter i sekvensdiagram
- Åbn projektsiden til sekvensdiagrammet ved f.eks. at dobbeltklikke på projektsiden i side-navigatoren.
- Vælg menupunkterne Projektdata > Komponenter > Navigator.
- Marker en funktion i komponent-navigatoren, og vælg kontekstmenupunktet Placer funktionelt og menupunktet Med symbolgrafik følgemenuen.
Det specialsymbol, som er defineret i projektindstillingerne, hænger ved markøren. Ved oprettelsen af et tekstorienteret funktionsdiagram er det kun funktionens egenskabstekster, der vises, og ved oprettelsen af et symbolorienteret funktionsdiagram vises funktionens symbol ligeledes. - Eller også vælger du følgemenupunktet Med makrografik, hvis du ved oprettelsen af symbolorienterede funktionsdiagrammer vil placere grafikken til en artikelmakro i funktionsdiagrammet. Hvis der ikke er oprettet en artikelmakro til den valgte komponent, kan du efter en forespørgsel åbne makrovalget og vælge en makro.
- Placer grafikken på projektsiden. Her skal indsætningspunktet for dette symbol ligge i øverste venstre hjørne i en tabelcelle i diagrammet.
Egenskabsteksterne placeres i diagrammet. Ved symbolorienterede funktionsdiagrammer placeres også funktionens symbolgrafik. - Du kan også placere makroen i funktionsdiagrammet.
Makroens grupperede grafik og hovedfunktionens egenskabstekster placeres på den udvalgte position på siden. - Gentag de ovenfor beskrevne trin for alle de andre komponenter, der skal placeres i sekvensdiagrammet.
Tegn sekvenser
Sekvenserne indtegnes ved hjælp af grafiske elementer (f.eks. polylinjer). For at sikre at du hurtigere kan indsætte nogle af funktionsdiagrammernes typiske elementer, understøttes du af EPLAN. Pile, signalpunkter, OG- og ELLER-betingelser kan indtegnes i de enkelte funktionsdiagrammer ved hjælp af relevante menupunkter via menustien Indsæt > Sekvensdiagram.
- Hvis du ønsker at tegne en polylinje, skal du vælge menupunkterne Indsæt > Grafik > Polylinje. (Du kan også tegne rektangler, cirkler osv. via de andre undermenupunkter i menuen Grafik.)
- Definer polylinjens punkter efter hinanden, og klik med venstre museknap for at placere disse punkter.
- Afslut handlingen med [mellemrumstasten] eller via kontekstmenupunktet Afslut polylinje.
- Hvis du ønsker at indsætte en pil, vælger du menupunkterne Indsæt > Sekvensdiagram > Pil. (Via undermenupunkterne Signalpunkt, OG-betingelse og ELLER-betingelse kan du indsætte yderligere elementer til sekvensdiagrammer.)
Pilen hænger på markøren. - Vælg den ønskede variant af pilen ved at trykke gentagne gange på tasten [Tab].
- Placer pilen i funktionsdiagrammet.
Tip:
Du kan indsætte specielle elementer til sekvensdiagrammer (eksempelvis en skråstreg, forskellige signalelementer osv.) som vinduesmakroer fra makromappen OS_ESS.
Se også