Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Makroer: Beskyttede grupper

Vindues- og symbolmakroer kan genereres som en såkaldt "beskyttet gruppe" ved indsætningen. En sådan gruppe ligner en element- eller komponentgruppe som gruppering. Beskyttede grupper kan dog ikke ændres grafisk eller adskilles. Indsætningen af makroer som beskyttet gruppe er f.eks. interessant, hvis du som standard vil indsætte komponenter eller foruddefinerede diagramudsnit i diagrammet og gerne vil forhindre, at andre brugere ændrer denne standard.

Ved forberedelsen af makroer i Makroprojekt definerer du, om der skal genereres en beskyttet gruppe ved indsætningen af en makro. Derfor indeholder fanebladet Indstillinger ved makroboksen afkrydsningsfeltet Generer beskyttet gruppe ved indsætning. Makroprojekter indeholder kun en indstillingsmulighed, hvis anvendelsestypen "Definerende" eller "Ikke defineret" er indstillet for makroboksen.

Tip:

Hvis denne gruppering skal fjernes ved de indsatte makroer i et projekt, kan du komprimere projekter. Det gør du ved at markere afkrydsningsfeltet Fjern beskyttede grupper i hierarkiniveauet Fjern projektdata i dialogboksen Indstillinger: Komprimering. Derved fjernes grupperingen, men de indsatte makroer og deres komponenter bevares.

Bemærk:

I modsætning til element- og komponentgrupperne kan man ikke ophæve grupperingen for de beskyttede grupper ved at deaktivere funktionen Overhold gruppering eller midlertidigt tilsidesætte dem via tasten [Shift].

Se også