Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Opdater detaljeplanlægning

I denne dialogboks definerer du opdateringsomfanget til detaljeplanlægningen.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Placer makroer igen:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, slettes placeringerne af de makroer, der er angivet ved de markerede planlægningsobjekter / PCT-loops, og disse makroer placeres på ny. I denne forbindelse udskiftes alle de objekter, der befinder sig i en makroboks.

Opdater komponentbetegnelser og symbolske adresser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, opdateres komponentbetegnelserne for de funktioner og struktursegmenter, der er placeret i detaljeplanlægningen. Derudover opdateres de symbolske adresser ved underordnede segmenter (planlægningsobjekter, PCT-loops) i for-planlægnings-navigatoren og ved placerede PLC-tilslutninger i diagrammet. Det er eksempelvis relevant, hvis strukturkendetegnene og / eller de enkelte bestanddele af den symbolske adresse er blevet ændret af overordnede segmenter i for-planlægnings-navigatoren.

Opdater værdisæt for pladsholderobjekter:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, overføres de ændrede data fra for-planlægningen til de pladsholderobjekter, der er placeret i detaljeplanlægningen. Som en forudsætning skal der ved et eller flere planlægningsobjekter eller PCT-loops være indtastet makroer, og disse makroer skal være placeret i detaljeplanlægningen. Mulige ændringer i for-planlægningen er f.eks. udvælgelsen af andre værdisæt til pladsholderobjekter i makroerne.

Opdater rørledningsdata:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, overføres rørledningsdataene fra rørledningsplanlægningsobjekterne til de tilhørende rørledninger i P&I diagrammet. Her overføres rørklassen, de tilhørende egenskaber og substansen til de placerede rørledningsdefinitionspunkter og forbindelser. Det er kun rørklassen og de tilhørende egenskaber, der overføres til funktionerne i rørledningerne.

Hvis et afkrydsningsfelt er afmarkeret, opdateres de pågældende objekter ikke i detaljeplanlægningen.

Synkroniser artikler:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, synkroniseres for-planlægningsartiklerne med artiklerne i detaljeplanlægningen. I denne forbindelse slettes artikelinformationerne ved hovedfunktionerne i detaljeplanlægningen og erstattes med de tilknyttede segmenters artikelinformationer.

Se også