Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Kompletter data for bus-tilslutninger

Tilbageskriv konfigurationsprojekt til bus-tilslutninger

Ved dataudvekslingen af PLC-konfigurationsfiler er det nødvendigt, at egenskaben Konfigurationsprojekt er udfyldt med den samme værdi ved alle PLC-bokse og bus-tilslutninger, der hører til en bestemt bus-konfiguration. I/O-tilslutninger har ikke denne egenskab, da de automatisk knyttes til et konfigurationsprojekt via den tilhørende PLC-boks. Ved hjælp af handlingen Tilbageskriv konfigurationsprojekt til bus-tilslutninger kan du overføre et konfigurationsprojekt tilhørende en PLC-boks til de tilhørende bus-tilslutninger.

  1. Marker de ønskede bus-tilslutninger i grafikeditoren eller i PLC-navigatoren. Eller marker en eller flere projektsider eller et projekt i side-navigatoren.
  2. Vælg følgende menupunkter: Projektdata > PLC > Kompletter data > Tilbageskriv konfigurationsprojekt til bus-tilslutninger

    Værdien for egenskaben Konfigurationsprojekt for den tilhørende PLC-boks indtastes ved de markerede bus-tilslutninger. Eventuelle poster til konfigurationsprojektet ved bus-tilslutningerne overskrives med værdien i den tilhørende PLC-boks.

Bemærk:

Hvis en enkelt bus-tilslutning skal knyttes til et andet konfigurationsprojekt, skal du efterfølgende ændre værdien manuelt.

Synkroniser bus-interfacenavne

Bus-interfacenavnet er sammen med stikbetegnelsen identificerende for bus-tilslutninger. Hvis den samme bus-tilslutning findes i flere visningstyper i projektet, er det ved den overlappende redigering og ved genereringen af rapporter nødvendigt at indtaste bus-interfacenavnet ved alle visningstyper. Ved hjælp af handlingen Synkroniser bus-interfacenavne kan du overføre bus-interfacenavnet til alle visningstyper for den samme bus-tilslutning.

  1. Marker de ønskede bus-tilslutninger i grafikeditoren eller i PLC-navigatoren. Eller marker en eller flere projektsider eller et projekt i side-navigatoren. Vær opmærksom på, at alle eksisterende visningstyper for bus-tilslutninger er med i udvalget.
  2. Vælg følgende menupunkter: Projektdata > PLC > Kompletter data > Synkroniser bus-interfacenavne

    Ved de markerede bus-tilslutninger overføres værdien for egenskaben Bus-interface: Navn, som er indtastet ved en visningstype, til alle andre visningstyper. Hvis der er forskellige bus-interfacenavne ved forskellige visningstyper, forbliver værdierne uændret, og bus-interfacenavnet overføres ikke til de andre visningstyper.

Synkroniser navne på fysiske net

Det logiske net er en delmængde af det fysiske net. Derfor skal alle bus-tilslutninger i et logisk net også være knyttet til det samme fysiske net. Ved hjælp af handlingen Synkroniser navne på fysiske net kan du overføre navnet på det fysiske net fra bus-masteren og tilhørende bus-slaves inden for samme logiske net. De tilhørende bus-slaves findes via egenskaberne Logisk net: Navn og Konfigurationsprojekt, og begge værdier skal stemme overens for bus-master og bus-slave.

  1. Marker de ønskede bus-tilslutninger i grafikeditoren eller i PLC-navigatoren. Eller marker en eller flere projektsider eller et projekt i side-navigatoren.
  2. Vælg følgende menupunkter: Projektdata > PLC > Kompletter data > Synkroniser navne på fysiske net

    Ved de markerede bus-tilslutninger bliver værdien for egenskaben Fysisk net: Navn overført fra bus-masteren i det logiske net og til de andre bus-tilslutninger (slaves) inden for samme logiske net. Eventuelle poster for navnet på det fysiske net ved bus-tilslutningerne overskrives med værdien i den tilhørende bus-master.

Tip:

For at opnå en fejlfri eksport af netværksstrukturerne skal alle bus-tilslutninger i et fysisk net vises enpolet og være forbundet med hinanden. Med testkørslerne 004103 og 004104 kan du kontrollere, om bus-master og bus-slaves har den samme værdi i egenskaben Fysisk net: Navn, og om alle bus-tilslutninger i et fysisk net er forbundet med hinanden.

Se også