En PLC-adresse er som regel sat sammen af flere adressedele. Opbygningen af PLC-adresser er forskellig alt efter PLC-typen. Adresser på digitale og analoge ind- og udgange er ligeledes ofte opbygget forskelligt.
- Adressering af digitale ind- og udgange: Ved digitale ind- og udgange er adressen i de fleste tilfælde opbygget af et bogstav (til ind eller -udgang), en byteadresse og en bitadresse. Ved siden af bit- og byteadressen er der også adresser af højere værdi, eksempelvis WORD og -DWORD-adresser (til PLC-kort, PLC-kombigruppe osv.).
- Adressering af digitale ind- og udgange: Ved analoge ind- og udgange angives tit kun byteadressen og adressedele over den, mens bitadressen udelades. Adresseringen af analoge ind- og udgange er afhængig af informationsenhederne byte, ord eller dobbeltord. Det kan man konstatere på et bestemt sted i adressen ( f.eks. koden) eller på datatypen. Tilsvarende tælles adresserne på analoge ind- og udgange opad med 1, 2 eller 4 trin ad gangen. Disse kan forekomme blandet i en PLC. Afhængigt af datatypen, kan du indstille adresseområdets størrelse. Hvis du angiver datatypen på en PLC-adresse, tages der automatisk hensyn til det indstillede område ved adresseringen.
Ved adresseringen starter den første adresedel (set bagfra) med startværdien og forøges, indtil slutværdien er opnået. Derefter genereres en overførsel til den næste adressedel. Ved den sidste adressedel overholdes slutværdien ikke, da overførslen ikke længere kan vises.
Formatelementernes opbygning
Hver adressedel af en PLC-adresse vises igennem et formatelement af typen "Tæller". Skilletegn mellem tællerne viser grænserne mellem adressedelene. Områder med fast cifreantal indenfor adressens format kan sættes efter hinanden uden skilletegn.
Du kan integrere PLC-boksens konfigurationsdata og kanalbetegnelsen i formatet. Ved adresseringen opbygges forslaget til startadressen tilsvarende. Ved adressering af flere kort konstateres værdien fra kortdata ved hvert nyt kort; ved adressering af et kort tælles fortløbende fra startadressen af.
Et formatelement til en tæller er opbygget i følgende form:
[C<talsystem, startværdi, slutværdi, antal cifre, konfigurationsværdi fra egenskab>]
Eksempel:[C<d,1,127,0,G>].[C<o,0,7,0,O>]
Derved er "C" symbolet for en tæller.
Byteadressen er opbygget efter det decimale talsystem og har startværdien "1" og slutværdien "127". Antal cifre er "0" (altså ikke begrænset). Startadressen for PLC-kortet er angivet som konfigurationsværdi, hvilket vil sige, at den i egenskaben PLC-kortets startadresse indtastede værdi bruges som startværdi ved adresseringen.
Bitadressen er opbygget efter det oktale talsystem og har startværdien "0" og slutværdien "7". Antal cifre er "0" (altså ikke begrænset) og der er ikke angivet en konfigurationsværdi (indførelse "O").
Talsystemet og konfigurationsværdien angives igennem et kendingsbogstav:
|
Kendingsbogstav til talsystem |
Eksempel |
|---|---|
|
d = decimal |
0,1,2,3....9, 10,11....19, 20.... |
|
o = oktal |
0,1,2,3....7, 10,11....17, 20.... |
|
h = hexadecimal |
0,1,2,3....9, a,b,c,d,e,f, 10,11....19, 1a,1b,1c,1d,1e,1f, 20.... |
|
Kendingsbogstav til konfigurationsværdi |
Egenskab |
|---|---|
|
O |
Ingen konfigurationsværdi |
|
N |
Stationsnavn |
|
R |
PLC-kort sidder i rack |
|
M |
På position / slot |
|
G |
PLC-kortets startadresse |
|
C |
CPU: Navn |
Lad os antage at du har indstillet følgende adresseformat:
[C<d,0,100,0,O>]//[C<h,1,f,3,O>].[C<d,1,8,2,O>]
Heraf resulterer fx følgende adresser af PLC-tilslutninger med koden "I" (indgange):
E0//001.01
E0//001.02
...
E0//001.08
E0//002.01
...
E100//00f.08
E101//001.01
Hvis adresseformatet har mere end en adressedel, gennemføres der ved den automatiske adressering en "PLC-boks-orienteret" adressering, dvs., adresserne i boksen starter altid med startværdien af den første adressedel. Hvis der kun er en adressedel, adresseres der sekventielt.
Adressering med konfigurationsværdi
Hvis der i adresseformatet anvendes en konfigurationsværdi, og de kort, der skal adresseres, har en gyldig og ensartet konfigurationsværdi, så sammenfattes adresserne - også hen over flere kort. Tælleren forhøjes fortløbende fra konfigurationsværdien (f.eks. 25). Nås slutværdien (f.eks. 25.7), bliver startværdien angivet med konfigurationsværdien derpå forhøjet med én og adresseret videre (nye adresser f.eks.26.0 ... 26.7 osv.).
Hvis der ikke er valgt nogen konfigurationsværdi i adresseformatet, så bliver der taget hensyn til den startadresse, som er angivet for adresseringen i dialogboksen Adresser PLC-tilslutninger igen. I dette tilfælde bliver adresserne ikke sammenfattet, og tælleren begynder forfra ved hvert kort (nye adresser f.eks. 25.0, 25.1, 26.0, 26.1 osv.).
Bemærk:
Hvis kortene, som skal adresseres, ikke har nogen ensartet eller kun en tom eller ugyldig konfigurationsværdi, så sammenfattes adresserne ikke. Ved en tom eller ugyldig konfigurationsværdi anvendes startadressen fra dialogboksen Adresser PLC-tilslutninger igen eller den sidst benyttede adresse til adresseringen.
Du har – f.eks. via en kopieringsaktion – indsat tre PLC-kort i diagrammet med følgende adresser:
Kort 1, 2 og 3: 25.0, 25.1, 25.2, 25.3
I adresseformatet anvender du konfigurationsværdien "PLC-kortets startadresse". Værdien af egenskaben af samme navn er "25" ved alle tre PLC-kort. Bitadressen er opbygget efter det oktale talsystem og har startværdien "0" og slutværdien "7".
Efter adresseringen får kortene følgende adresser:
Kort 1: 25.0, 25.1, 25.2, 25.3
Kort 2: 25.4, 25.5, 25.6, 25.7
Kort 3: 26.0, 26.1, 26.2, 26.3
Da bitadressen ved kort 2 har nået sin maksimale værdi "7", tælles byteadressen ved kort 3 op med én, og bitadressen starter igen ved "0".
Se også