Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Indstillinger (Komax)

I dette faneblad gemmes oplysninger om de tekniske muligheder ved den maskine, der skal anvendes. De enkelte indstillinger er maskinspecifikt foruddefineret med passende værdier og kan ændres her.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Ledningslængde minimal:

Minimallængde, som maskinen kræver for at kunne håndtere ledningen som defineret (standardværdi: 240 mm). Kortere ledninger overføres til maskinen med denne minimallængde.

Ledningslængde maksimal:

Maskinen kan ikke fremstille ledninger, der er længere end angivet her (standardværdi: 3.000 mm).

Ledertværsnit maksimalt:

En lednings maksimale tværsnit, som maskinen kan bearbejde (standardværdi: 6 mm²).

Antal ledninger pr. bundt maksimalt:

Antal ledninger, som maskinen kan samle til et bundt (standardværdi: 50).

Total ledertværsnit maksimalt:

Grænseværdi for summen af tværsnit for alle ledninger (standardværdi: 80 mm²).

Mumletekst fra ledningslængde:

Længdeværdi, fra hvilken ledningerne skal have påtrykt mumletekst. Hvis der ikke indtastes en værdi, påtrykkes mumletekst på alle ledninger.

Routingsretning øverst / nederst / venstre / højre:

Tekster, der skal påtrykkes på ledningen til angivelse af de enkelte routingsretninger.

Maksimal udskriftstegnsætslængde:

Maksimalt antal tegn, som en enkelttekst kan indeholde (standardværdi: 39).

Bundtning ved maskinen:

Med denne egenskab kan man indstille, hvordan maskinen skal sammenbinde de producerede ledningsbundter:

Roter automatisk udskriftstekster:

I Komax-eksportformatet er det mulighed for ved behov at rotere en tekst.

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, roteres mærkningsteksterne for en ledning, der skal produceres, med 180° afhængigt af ledningsenden til mærkning af tilslutningssiden på komponenten.

Dobbeltcrimpmodul installeret:

Dobbeltcrimpmodulet gør det muligt at producere ledninger på dobbelthætter på forskellige Komax-maskiner.

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, eksporteres de nødvendige informationer til dobbeltcrimpmodulet med ved Komax-eksporten.

Da en Komax-artikel kan bestå af et eller to ledningsstykker, bearbejdes start og slut (ved et ledningsstykke) og start, midte og slut (ved to ledningsstykker) på forskellige måder. Ligger kontakten i midten af en toersekvens, og er der for ledertermineringen "Crimpning" på fanebladet Maskinkommando defineret en maskinkommando "TerminalKey" (AEH), skal dobbelthætten i midten fremstilles, mens start og slut på toersekvensen kun afisoleres.

Indstillingen Lederterminering twin midte på fanebladet Lederterminering anvendes til dette formål.

Flex-bundling installeret:

Denne indstilling påvirker antallet af jobs (produktionsenheder), som genereres for Komax-maskinen i eksportfilen.

Når dette afkrydsningsfelt er markeret, samles alle bundtningsprocesser i et "Lead-Job". Derved kan et Flex-bundling-modul, der er installeret ved maskinen, udføre denne opgave, hvilket gør bearbejdningen af bundterne hurtigere. Det maksimale antal ledninger i et bundt / Lead-Job er 99. Hvis dette antal overskrides, genereres der et yderligere Lead-Job.

Hvis dette afkrydsningsfelt er afmarkeret, genereres der et job til hvert bundt i eksportfilen.

Bemærk:

Indstillingen Flex-bundling installeret påvirker kun antallet af genererede jobs i eksportfilen. De udvidede funktionaliteter til Flex-bundling understøttes ikke af fremstillingsdataeksporten i EPLAN Pro Panel. Disse funktionaliteter skal indstilles direkte ved maskinen.

Bundttype:

Denne indstilling definerer, om der enten produceres et Rundbundt eller et Sekvensbundt med en Komax-ledningskonfektioneringsmaskine. Forudsætningen for fremstillingen af et sekvensbundt er, at Komax-maskinen har maskinfunktionen "Flex-bundling".