Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Import af Windows-brugere

I mellemstore eller store organisationer administreres brugerne ofte via Active Directory-grupper. Enhver bruger logger sig på sin arbejdsstation med sin Active Directory-konto (Windows-brugernavn og adgangskode).

I EPLAN-rettighedsstyring har du mulighed for at importere disse Windows-brugere og -grupper fra Active Directory. Hvis der er konfigureret en sådan bruger i EPLAN-rettighedsstyring, logges denne automatisk på EPLAN, og programmet er tilgængeligt i det konfigurerede funktionsomfang.

For at sikre at de brugere, der er importeret fra Windows, kan logge på EPLAN, skal arbejdstilstanden Logon med Windows-brugernavn anvendes.

Konfiguration af rettigheder

Administration af EPLAN-grupper og -brugere i Active Directory

Du kan indtaste og konfigurere såvel individuelle EPLAN-brugere som EPLAN-grupper direkte i Active Directory. I EPLAN-rettighedsstyring behøver du derefter blot at importere Active Directory-grupperne. Her skal du være opmærksom på, at de importerede Active Directory-grupper vises og administreres som brugere i rettighedsstyringen. Den detaljerede tildeling af EPLAN-rettigheder sker ved, at du tilknytter en eller flere EPLAN-grupper til hver enkelt Active Directory-gruppe. Alle medlemmer af denne Active Directory-gruppe får de relevante redigeringsrettigheder, uden at der skal oprettes og redigeres en separat bruger til hvert enkelt gruppemedlem. Ændringer i gruppens sammensætning skal blot opdateres i Active Directory.

Hvis en bruger er medlem af flere Active Directory-grupper, får han alle de rettigheder, der er knyttet til disse grupper, når han logger på EPLAN.

Kun administration af EPLAN-brugere i Active Directory

Skal EPLAN-grupperne ikke administreres i Active Directory, skal de enkelte Windows-brugere importeres fra Active Directory til EPLAN-rettighedsstyringen. Tilknytningen af Windows-brugere til EPLAN-grupperne foretages efterfølgende i rettighedsstyringen. Nye og slettede brugere skal så både opdateres i Active Directory og i rettighedsstyringen.

Se også